// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Jonas Jonasson: Morder-Anders og hans venner (samt en uven eller to)
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Jonas Jonasson: Morder-Anders og hans venner (samt en uven eller to)

Skrevet af den 27. november 2015 – 08:05Ingen kommentarer

”…(ikke fordi man ikke kan hedde Per Persson eller for den sags skyld Jonas Jonasson, men det kan godt virke lidt ensformigt)”.

Sådan står der på side 3 i bogen om Morder-Anders, og så er den ekstremt underholdende, humoristiske og absurde tone skudt i gang.

Hovedpersonerne er Morder-Anders, som ikke er alt for kvik – og træt af at sidde i fængsel, præsten Johanne, som bliver smidt ud af sin egen kirke, fordi hun ikke tror på Gud og receptionisten Per, som først passer et bordel, som senere hen bliver til et hotel. De tre finder sammen, – eller præsten og receptionisten finder sammen og hyrer Morder-Anders til deres innovative iværksætter-idéer.

Det hele handler om at snyde andre mennesker for så mange penge som overhovedet muligt, og det er de rigtigt gode til. Receptionisten og præsten får opbygget deres egen kirke med tilhørende religion og med Morder-Anders på prædikestolen. Han kan sagtens klare at prædike, så længe der er altervin nok, og det er der, for vin udgør en vigtig bestanddel i denne kirkes gudstjenester. Måske endda den vigtigste.

Julemanden kommer på et tidspunkt også ind i billedet og danner grundlaget for endnu en forretningsidé, selvfølgelig med Morder-Anders i hovedrollen, som den ikke alt for kvikke julemand
”…julemanden havde ikke for mange rensdyr i stalden”, som forfatteren Jonas Jonasson udtrykker det.

Ud over en underholdende historie er bogen fyldt med samfundsrevsende kommentarer, som får smilet frem hos mig. Det er simpelthen sjovt og rammer spot on.

Hvis du har læst Den hundredårige og Analfabeten og kunne lide dem, så kan du glæde dig til ”Morder-Anders”. Hvis du endnu ikke har læst nogle af dem, så prøv om du ikke også bliver fanget af den helt specielle tone, som Jonas Jonasson har.

Jonas Jonasson, Morder-Anders og hans venner (samt en uven eller to), Forlaget Modtryk, 299 sider, dansk udgave november 2015, oversat af Anders Johansen

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.