Forfatteren Anita Albers har begået en rigtig fin roman, der handler om, hvordan livet med en psykisk syg kan være.

Vi følger Lisa, der som ung gifter sig med den spontane og noget glemsomme Laust med den maniodepressive mor. Men det som Lisa falder for i starten bliver præcis det, som hun får meget svært ved at tackle senere i deres forhold. For det viser sig, at det spontane og glemsomme bunder i, at Laust har ADHD. Den erkendelse kommer, da deres fælles datter Alice bliver udredt i skolen og får diagnosen ADHD. Derigennem erkender Lisa og senere Laust selv, at han også har ADHD. Men inden da er de igennem en meget svær tid, hvor Laust får sværere og sværere ved at begå sig i sin hverdag, fordi han bl.a. bliver bange for at ting, som han rører ved, er forgiftede.

Gennem hele romanen kører Laust’ og hans mors svære forhold som en rød tråd, der også påvirker Lisa voldsomt. Spørgsmålet om medicinering og de problematikker det medfører, bliver også en del af deres hverdag. Og om at tage ansvar, nogle gange for meget ansvar.

Et tema i bogen er at skulle affinde sig med eller rettere acceptere det liv, som er ens. Græsset er nogle gange grønnere på den anden side, og Lisa tænker nogle gange over, hvordan det ville være at have en normal mand og et normalt barn. Et barn som hun måske ville have nemmere ved at elske. Samtidigt bliver det også slået fast, at det normale har vide grænser.

Romanen handler også om skyld, om hvordan den ene i en relation kan give den anden skyld, og at skylden bliver fundamentet for kærligheden i relationen, som igen er baseret på dårlig samvittighed. Skylden og den dårlige samvittighed bliver beskrevet både i relationen mor og søn, de to parter i et kæresteforhold samt forholdet mellem mor og datter.

Det er en roman, som giver et rigtigt godt indblik i, hvordan livet også kan være, når noget ikke er normalt. Det er en anbefalelsesværdig roman baseret på Anita Albers’ egne erfaringer.

Anita Albers, Tingfikser, Forlaget Turbine, 224 sider, juni 2015