Hvad gør man, når ens barn forsvinder?

Og hvad gør man, når man ikke bare kan komme over det på samme måde som ens mand eller som samfundet forventer af én, fordi barnet var adopteret? Det er nogle af de spørgsmål, som bogen Boy af den hollandske forfatter Wytske Versteeg forsøger at svare på.

Romanen handler om en mor, der mister sit barn, den 14 årige Boy, som hun har adopteret sammen med sin mand. Den handler om sorgen ved at miste og særligt sorgen ved at miste én, som samfundet måske i bund og grund ikke synes tilhører én på samme måde som et biologisk barn ville gøre det.

I romanen kommer vi helt tæt på moren og tager del i hendes sorg og frustration over samfundet og efterforskningen af hendes søns død. Vi kommer også helt tæt på hendes beslutning om at opsøge drengens lærerinde, den sidste der så ham i live, i et forsøg på at placere skylden. Uden at lærerinden ved hvem hun er vel og mærke. For hvad skete der den dag, og hvis skyld er det i virkeligheden, at Boy er død?

Bogen stiller flere spørgsmål end den svarer på, og en endelig forløsning får man som læser ikke. Men det gør heller ikke noget. Man får til gengæld en tankevækkende bog, der rumsterer i ens hoved længe efter, den er læst færdig.

I 2013 vandt bogen BNG Banks litteraturpris, og blev udtaget til listen over årets ti bedste bøger i Holland af den hollandske litteraturstyrelse, og det forstår man godt. Det er et rørende portræt af en mor i sorg samtidig med, at den er samfundskritisk, og udstiller samfundets skjulte holdninger til adopterede. Bogen er velskrevet og den danske oversættelse fungerer utroligt godt.

Wytske Versteeg, Boy, Maj 2015, Turbine, 254 sider.