Hold da op en debut! Bogen “Fredag lørdag søndag” er Christine Lind Ditlevsens debut på den litterære scene, bid dig mærke i hendes navn, hun kan noget med sproget! Det er ret cool læsning og jeg er meget begejstret.

Vi følger den unge pige Kat på måske 20 år, eller lige der omkring. Hun bor på Amager i lejlighed med en veninde. I hverdagene gør hun rent på plejehjem og i weekenden giver hun den max gas.

Bogen er en tour de weekend med druk, venskaber, bland-selv-slik, støvsugning, biografbesøg med vodkastivsex på handicaptoilettet, og med en gang faren rundt, hvor Kat farer vild. Livet er på ingen måde let for Kat. Kat er fortælleren og man glemmer helt at forfatteren er voksen. Sproget er særdeles ungt og autentisk (måske har hun store hjemmeboende børn og er vant til sproget?).

Helt klassisk “kommer Kat til” at bolle Tobias, som er den fyr bedsteveninden Nynne har et crush på. Det bliver Nynne pænt tosset over, og da de to tøser giver sig til at råbetale om det, forsvarer Kat sig med et “du kunne jo bare have tagget ham”, underforstået at det jo ikke var til at vide, at Tobias var no go. Det bliver dog ikke mindre problematisk, da Nynne den efterfølgende nat roder rundt med en som Kat har kær.

Man bliver grebet af Kat og får lyst til at kramme tøsen, lade hende græde ud og puffe hende blidt videre i livet. Men Kat skal selv finde sin vej. Og vejen er som bekendt ofte brolagt med forhindringer. Forhindringer vi nogen gange selv lægger ud.

Forfatteren kan noget særligt med sproget. Hvor vi andre falder i søvn, “rammer min krop søvnen”. Når vi andre har mascara under øjnene, fortæller Kat at hendes “mascara hviler under øjnene.” Eller hvad denne sætning: “Fredagen er en vandpyt og jeg ved ikke hvor dyb den er.”

Åh, som 38 årig med en bunke ærlige og pinlige dagbøger i kælderen fra de mest sårbare år af teenageperioden ville det have været ret nice at have læst denne hæsblæsende og ærlige bog, dengang mine dagbøger blev skrevet. Det må være befriende at kunne spejle sig i Kats frustrationer i al almindelighed og i hendes kontakt med forældre og det modsatte køn i særdeleshed.

Men bogen rækker ud til langt flere læsere end de unge, og er bestemt også oplysende, underholdende og overbevisende læsning for os, der for flere årtier siden rykkede ud af teenageperioden. Og så kan man jo lettet tænke pyh, det er godt at man selv er rykket et level eller to op i livets spil.

Christine Lind Ditlevsen, Fredag lørdag søndag, Høst og Søn / Rosinante, Maj 2015, 144 sider, Målgruppe 14 +.