Anton og hans bedste ven Molly føler sig en kende oversete. Antons mor fletter fingre med sin kæreste og Mollys forældre knokler løs i deres danseskole for at få råd til den årlige charterferie.

Det er måske til at leve med, for Anton og Molly er generelt gode til selv at finde på oplevelser uden voksne. Men da den nye lærervikar udstyrer Anton med en altædende lama med maveproblemer og Antons mor samtidig genfinder en passion for opera (og vist nok en gammel klassekammerat) får Anton nok.

Sammen med Molly, en fisende lama, en ladcykel og et ældre telt søger Anton lykken under åben himmel – og finder, ikke så uventet, at lykken i virkeligheden nok er derhjemme. Hvis altså man kan nå hjem tids nok til at redde sin mor fra en lettere hysterisk og storkyssende operastjerne med skumle intentioner.

Det er dybest set opskriften på Lars Daneskovs tredje bog i serien om Anton og Molly. Og den fungerer stort set. Dog var tempoet lidt ujævnt for den 6-årige test-lytter, når Anton filosoferer over tilværelsen i lidt længere forløb.

Humoren er dog helt i børnehøjde – og tempoet stiger i perioder så test-lytteren igen fulgte godt med.

Som med de to andre bind i serien er omdrejningspunktet de to børn. De voksne er i bind tre om muligt endnu mere fraværende – og når de er til stede er de som taget ud af Ole Lund Kirkegaard og de originale Far til fire-film. Det vil sige slemt karikerede som hippie-skolelæreren, den square dance-dansende fiskesælger – der altid følges af en ghettoblaster der spiller country-musik – eller den selvovervurderende hysteriske operasanger.

Det gør ikke Dig, mig og Lama til en dårlig bog. Denne anmelder kan godt lide serien og længden på historien som er lige tilpas – men der går måske lige lidt meget folkekomediehumor på autopilot i den her i bind tre.

Lars Daneskov, Dig, mig og Lama, Politikens Forlag, 160 sider, februar 2015.