Anne-Gine Goemans: Glideflugt
Glideflugt er en finurlig fortælling om Giles – en teenagedreng, der lever med sin far og onkel, mens moren er i Afrika for at redde børn. De bor op ad lufthavnen, hvor faren arbejder som en form for fugleskræmmer.
Giles’ mangeårige kendskab til lufthavnen og dens overvågningskameraer har givet ham en ide til et stunt, når hans mor lander med et fly efter en alt for lang tur til Afrika. Stuntet skal være en forceret ulykke med Giles som redningsmand ved hjælp af de gæs, som han opdrætter og prøver at træne med stokke, vuvuzelaer og kage. Målet er at undgå, at hans mor rejser igen. Det er lidt hjerteskærende, og det tager ikke mange sider at få sympati for Giles.
Der bliver også plads til smil på læben, når Giles på gebrokkent fransk forsøger at kontakte sin helt, ornitologen Christian Moullec, for at få gode råd til at dressere sine gæs. Giles passer også børn, og han er venlig over for alle, han møder. Hans venlighed bliver dog sat på prøve af den rebelske ven, Toon, og da hans veje krydser en el-scooter med en meget overvægtig mand. Manden, Super Waling, viser sig at være både klog, imponeret over Giles’ dressurevner og skriver en historie fra 1800-tallet, som rører Giles dybt.
Glideflugt er underfundig, æggende og til tider langtrukken, men den formår at fastholde læserens interesse på grund af sin mystiske blanding af bordtennis med en gås som modstander, samtaler med pigen Meike på nettet, Giles’ forsøg på at få aflad for sine frustrationer og sit afsavn af sin mor samt Super Walings historier. Samtidig er bogen en humoristisk og mild fortælling om en familie med hjertet på rette sted.
Bogen var nomineret til Dioraphte Youth Literature Prize i 2012, og det forstår jeg egentlig godt, for det er en særlig bog, som beskriver en omsorgsfuld og sympatisk dreng i et af de sværeste tidspunkter i livet. Noget, som nogle forældre kan lære lidt af, og nogle unge kan smile af og nikke genkendende til.
Anne-Gine Goemans, Glideflugt, Turbine, januar 2015, 418 sider, oversætter Lise Bøgh-Sørensen og Gudrun Gilhuis-Glenthøj