Forordene til bogen Mor skriver digte er i sig selv et lille digt og måske det mest rørende. Mor er nemlig begyndt at skrive digte til sin søn. Ikke storslående lyrik om eksistentielle spørgsmål og forholdet mellem mor og barn. Nej, Mor skriver for at holde kontakten, så simpelt er det.

Jeg-fortælleren hedder selvfølgelig Mor. Den lille bog indeholder nogle korte, tætte digte. De er aldrig over en side og det mindste er tre linje. For sønnen vil hverken havde for lange eller for korte digte. Som det ene digt siger: “Mor var ligeglad, hvad betyder en linje mere eller mindre, når bare sønnen er tilfreds”.

Der er både dårlige knæ, ømme baller, medister, varmvandsgymnastik og TV i bogen. Det handler med andre ord om vores ikke særligt lyriske eller imponerende, men meget meget virkelige hverdag.

Det er en meget ærlig, kærlig og humoristisk lille stemningsskaber til alle dem, der har haft en dårlig nøgledag eller har spist for meget kage for at glæde svigermor. Man kan mærke, at Mor skriver om de små ting i hverdagen for at få det hele til at passe i det store billede.

Er mor en stor digter? Ikke rigtigt! Gør det noget? Ikke spor, for det hun skriver er sjovt, hyggeligt og kan mærkes helt ind i hjertet og i det dårlige knæ.

Mor, Mor skriver digte, 2014, Forlaget Radius, 52 sider.