Disen fra floden hænger i de gamle egetræers kroner. Træerne er kvælende stramt omviklet af grålige, visne klatreranker. Fra sumpen stiger stinkende gasser op. Det er udsigten fra Dave Robicheauxs sygeseng.

Vores hovedperson kæmper sig i en morfinrus op igen efter den dramatiske slutning på den sidste roman. Her troede mange ham død i en kugleregn, men heldigvis rejser han sig til nye barske eventyr i de amerikanske sydstater. Det er ikke et rart sted at være, hvis man skal tage forfatteren bogstaveligt. Området er ganske enkelt gennemsyret af menneskelig ondskab.

Robicheauxs makker, Clete Purcel, bliver på mange måder omdrejningspunktet for handlingen i Creole Belle. Han forsøges afpresset, hans forsvundne datter dukker pludseligt op som lejemorder og Clete skejer mere og mere ud. Et ungt søskendepar er forsvundet og den yngste kvinde dukker op, indefrosset i en isblok. Herefter afsløres lag på lag af fornedrelse, perversitet og forbrydelser. Der er de småkriminelle halvamatører og korrumperede politibetjente, kyniske industrifolk i oliebranchen og så den gamle nazist og hans velhavende familie. Det er fra denne overklasse, at ondskaben spyr ud som lava fra en vulkan i udbrud og truer med at trække alle med sig. Men noget består, gamle venskaber og familiebånd kan modstå infernoet.

James Lee Burke tegner igen med djævelsk sikker hånd en samfundskritisk krimi. Han kan som få mane billeder og dufte frem – der lugter både af olie, bourbon og sumpgas, og man kan næsten høre musikken fra gyderne i New Orleans. Giv dig selv Creole Belle i julegave, hvis du vil være sikker på at få et afbræk fra alt det søde og forudsigelige.

James Lee Burke, Creole Belle, Hovedland, 570 sider, Oversat af Ole Lindegård Henriksen