Man kan næppe håbe på et større gennembrud end det, Tom Rachman fik i 2010 med sin debutbog ”De Ufuldkomne”. Det var fuldt fortjent, for det er simpelthen en vidunderlig bog. Successen hæver selvfølgelig forventningerne til Rachmans nye, ”Storhed og fald”. Selv om den ikke når de samme højder som debutværket, behøver læserne ikke frygte for at blive skuffet. Det er igen en bog, hvor hverdagens tilsyneladende trivielle gang, bliver tryllet om til et større drama.

I en række skift mellem 1988, 1999-2000 og 2011 følger vi den unge kvinde Tooley. Hun driver et antikvariet i Wales kaldet World’s End. Meget sigende, for butikken mangler i den grad købestærke kunder. Tooley har haft et omtumlet liv lige fra hun som barn fulgte med på faderens mange rejser. Han installerede computersystemer på ambassader. En gruppe fidusmagere kidnappede hende fra faderen, og gennem en årrække turer hun rundt med dem, indtil hun lander i World’s End. En ekskæreste finder hende via et socialt medie, og her begynder en ny rejse, hvor Tooley forsøger at finde mening i sin fortid og sit liv.

Springene mellem de tre tidsplaner kan virke lidt voldsomme, og jeg kan klart anbefale, at man læser i lange stræk. Ellers vil der være en overhængende risiko for at tabe tråden. Romanen interesserer sig tydeligvis for digitaliseringens betydning for vores måde at omgå hinanden og for vores måde at være i verden. Det er gjort på en lun og følsom måde, som Rachman behersker til fingerspidserne. Eksempelvis her, hvor Toolye vender tilbage til New York: ”New York var blevet invaderet af cupcakes i hendes fravær. Joggerne løb på bare tæer nu. Hipsterne havde kryptonitbriller og skæg. Og fortovene var blevet en forhindringsbane, fordi fodgængerne var omtågede af håndholdte dimmere og stødte ind i dem, de passerede, og så forvirret op på deres fælles verden og så atter ned i de projekterede dybder bag det skinnende glas.” Det er knivskarpt, og der er masser af disse iagttagelser i bogen. Dermed kan det også tilgives, at Rachman i nogle passager skærer pointerne lidt vel firkantet ud – læseren må og skal forstå, hvor tomt og indholdsløst et liv kan blive.

”Storhed og fald” bliver heldigvis ikke et fald fra tinderne for Rachman, og man kan kun glæde sig til at følge ham.

Tom Rachman, Storhed og fald, Politikens forlag, 375 sider, 2014, Oversættelse: Erik Barfoed