// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Nellie Vierhout: Vi var de første
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Historie

Nellie Vierhout: Vi var de første

Skrevet af den 16. november 2014 – 09:00Ingen kommentarer

Alt var bedre i gamle dage. Det er vi sikkert mange, der hurtigt kan blive enige om. Og når det kommer til livet som stewardesse eller flypassager, så kan man få det bekræftet ved at læse ”Vi var de første” med undertitlen ”Stewardessen som danmarkshistorie”. Her får vi nemlig historien om de herlige dage i passagerflyvningens barn- og ungdom, da de første stewardesser gjorde deres entré.

Historien om det spændende og oplevelsesrige liv i de højere luftlag tilbage i tiden, har vi hørt flere gange før. Men her får vi en mere grundig indføring end normalt, og kommer længere tilbage i historien, end når den tidligere SAS-stewardesse Inge Correll for gud-ved-hvilken-gang toner frem på tv-skærmen.

Ved hjælp af grundigt fodarbejde er det lykkedes forfatteren og hendes samarbejdspartner at identificere og interviewe nogle af Danmarks allerførste stewardesser, der arbejdede i 1930’erne, 1940’erne og 1950’erne – før jetalderen.

Det giver os en indsigtsfuld fortælling om dansk ruteflyvnings barn- og ungdomsår set fra de ansatte på gulvets synsvinkel. En anden vinkel end den vi er vant til at få i de få bøger, der findes om SAS’ fortid.

”Vi var de første” har et godt mix af personhistorier og beskrivelser af udviklingen i dansk luftfart generelt. Det gør den læsværdig for både dem, der interesserer sig for kønsroller, stewardessehistorie og flyvningens historie.

Nellie Vierhout i samarbejde med Nan Rostock: Vi var de første – stewardessen som danmarkshistorie. Forlaget Mellemgaard. 184 sider.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.