Handlingen foregår i Kina under Kulturrevolutionen i 1974. Jingqiu er blandt de særligt udvalgte piger, der skal være med til at udfærdige en ny lærebog. Fire piger fra gymnasiet bliver sendt ud på landet til den lille by Vestbyen. Her skal de interviewe de fattige bønder i landsbyen, og deres historier skal indskrives i en lærebog til brug for elever i Mellemskole nr. 8. Når pigerne ikke interviewer, skal de arbejde i marken, så de selv kan opleve bondetilværelsen.

Sammen med deres lærere rejser de unge piger til den lille landsby anført af hr. Zhang, som er leder i byen. Det er en anstrengende vandretur over bjerge, men hr. Zhang opmuntrer dem ved at fortælle, at når de kommer hen til tjørnen, er der ikke langt igen. Jingqiu mindes en sovjetisk sang, ”Tjørnen”, som hun i al hemmelighed har lært at spille på harmonika. Pigerne skal indkvarteres hos forskellige familier, en af pigerne skal bo hos hr. Zhang, skønt familien ikke har noget ekstra værelse. Jingqiu melder sig frivilligt, vel vidende, at hun skal sove i samme seng som hr. Zhangs datter.

Jingqiu bliver præsenteret for Zhangs familie som består af hans kone, som gerne vil kaldes Tante, og deres fire børn. Da Jingqiu har etableret sig i sit værelse, dukker der en lille nevø op, Huan Huan, og Tante opfordrer ham til at tage Jingqiu hen for at hente onkel Gamle Tredje til aftensmad. Huan Huan og Jingqiu begiver sig af sted og da de nærmer sig bestemmelsesstedet, hører Jingqiu en harmonika spille ”Tjørnen”. Lidt senere træder Gamle Tredje ud af bygningen med harmonikaen under armen og præsenterer sig. Og nu tager historien et fast greb om læseren!

Livet under kulturrevolutionen er præget af hårdt arbejde, fattigdom og åndelig undertrykkelse. Jingqiu tager sig selv i at have kapitalistiske tanker og dermed forbudte tanker, i hendes kærlighed til Gamle Tredje og skynder sig at støde dem fra sig. Læseren følger den unge kvinde i hendes utallige dilemmaer, som hun må tumle med i kraft af hendes lavstatus i samfundet generelt og i forholdet til Gamle Tredje, som er søn af en højtstående general.

Alt i alt en dejlig bog, hvor læseren føres ind i et unikt samfund, i en rørende kærlighedshistorie, og i mange fine detaljer fra livet langt ude på landet i Kina. Bogen er skrevet i et fint og flydende sprog og kan varmt anbefales. For de læsere, der ikke har læst ”Vilde svaner” af Jung Chang, kan ”Forbudt kærlighed” være en god aperitif til Changs lidt større værk.

Bogens forfatter er Ai Mi, som er et pseudonym, det rigtige navn på forfatteren kendes ikke. Der gisnes om, at forfatteren bor i USA og er omkring 50-60 år. Det kunne være hendes selvbiografi. I 2007 blev historien lagt ud på en blog på nettet under titlen ”The Hawthron Tree”, og er senere udgivet i bogform.

Forbudt kærlighed. Ai Mi. Politikens forlag. 331 sider. Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild. 2014