Krimier med afsæt i erhvervslivets dunkle kroge er så afgjort en mangelvare, og derfor bør Jan Larsons ”Den ultimative hævn” bydes velkommen. For her er vi netop i et af spændingsfelterne i det moderne erhvervsliv: hvordan håndteres spændinger og konflikter, når virksomheder må skære ned og flytte dele af eller hele produktionen til udlandet. Her står arbejdsgiver og –tager over for et af de mest afgørende dilemmaer, og der er slag, som skal udkæmpes.

Det bliver der også i romanen, som foregår i det fredfyldte og solrige Sydfrankrig, hvor en danskejet fabrik må rationalisere og omlægge for at imødegå økonomisk krise. Den danske direktør Dan Borre, står over for en stærk faglig organisation, der virkelig viser tænder.

Forfatteren har 15 års ledererfaring i det franske erhvervsliv og kender derfor spillet. Efter danske forhold går det meget hårdt for sig, idet direktøren hurtigt spærres inde, og der udøves psykisk terror mod ham og hans omgivelser. Da en medarbejder angiveligt begår selvmord, eskalerer situationen endnu mere.

Den afdøde tilhører et mystisk broderskab, som formår at trække på dunkle og stærke kræfter i afsløringen af, hvad der reelt er foregået. Det er svært ikke at komme til at tænke på Dan Browns romaner, og som i dem, bliver det også her lidt for meget af det gode. En god krimigåde i et uvant miljø bliver desværre pumpet for hårdt op og ender i en kulørt ramasjang.

Jan Larson, Den ultimative hævn, Siesta, 271 sider, 2013.