Denne bog præsenteres bag på som en “dramatisk fortælling om hemmeligheder, fortielser, hævn og retfærdighed – og om en moderne kvindes søgen efter sin egen plads midt mellem generationerne”. Jeg ville ønske, at forlaget havde skrevet følgende i stedet for: Helten er en fortælling om, hvordan fortiden kan påvirke en familie gennem flere generationer og et stærkt indblik i, hvordan de personlige konsekvenser af krig kan påvirke flere generationer.

For Helten er for mig først og fremmest en fortælling om de personlige konsekvenser, som en meget grusom tid for ikke ret længe siden, nemlig Anden Verdenskrig, har haft for en hel familie – noget der først kommer til syne sidst i bogen, men som ikke desto mindre binder sløjfen for hele historien, mere end det er en bog om en kvindes søgen efter egen plads.

Hævn og retfærdighed er rigtig nok det helt overvejende tema, men det var først til allersidst, i et af bogens sidste, men også aller stærkeste kapitler, at jeg mærkede fortællingen og fik et sug i maven over alt det, jeg havde læst indtil.

Handlingen går kort ud på, at Sara, i forbindelse med sin fars død, oplever en række ubehagelige hændelser i sin familie, og da hun aner en sammenhæng, beslutter hun sig for at gøre noget ved det, inden hendes familie falder helt fra hinanden. Men det er først, da hendes søn fortæller hende en hemmelighed, som morfaren fortalte ham, at brikkerne falder helt på plads.

En god bog, som stod alt for længe på reolen og ventede på at blive læst.

Jessica Durlacher, Helten, Turbine, 2013, 313 sider.