Anouk Markovits har ført en omskiftelig tilværelse, og det er nok ikke usandsynligt, at romanen trækker på nogle af hendes egne oplevelser. Hun er født i Israel og opvokset i Frankrig, men forlod som ung familien for at undgå et arrangeret ægteskab. I USA lykkedes det hende at færdiggøre en uddannelse som arkitekt.

Romanen har fokus på kvindeskæbner i et fundamentalistisk jødisk miljø, og fortællingen begynder i Rumænien under 2. verdenskrig. Her er nazisterne truende nær, men advarslerne tages ikke alvorligt. Det er alene Messias, der kan afgøre om jøderne skal søge landflygtighed. Denne religiøse ortodoksi får selvfølgelig fatale konsekvenser. Men det lykkes blandt andet et ungt par, deres datter og en forældreløs pige at flygte. Efter krigen etablerer de sig i Paris. Den forældreløse pige gifter sig og slår sig ned i New York, hvor man følger hende og mandens fortvivlede bestræbelser på at få et barn. Sæden slår ikke rigtig til, og kan man i det hele taget tillade sig forsøg på kunstig befrugtning? Det er et af de religiøse dilemmaer som Markovits også når rundt om. Med inspiration fra de hellige skrifter, lader kvinden sig befrugte af en fremmed mand. Helt i overensstemmelse med religionen er handlingen dog ikke, og den forbandelse kommer familien til at leve med.

Det er et ukendt og noget særpræget miljø, som Anouk Markovits’ bog giver adgang til. Sproget er enkelt, og der er et godt og engageret drive i fortællingen. Bogens opbygning er ganske pædagogisk, idet de korte kapitler både er forsynet med årstal og stednavne.

Anouk Markovits, Den udstødte, Rosenkilde & Bahnhof, 272 sider, Oversættelse Mette Wigh Tvermoes, 2013.