Jo Nesbø: Sønnen
I en fængselscelle i Oslo sidder Sonny Lofthus stærkt bedøvet af heroin og afsoner straffe for forbrydelser, han ikke har begået. Han er professionel syndebuk og til gengæld får han al den heroin, han kan indtage. Involveret i dette er en lang række magtfulde mennesker, herunder politifolk, fængselsdirektøren og andre, der samarbejder med kriminelle og sørger for at Sonny Lofthus får bevilliget udgang og bliver placeret på gerningsstedet, når der er brug for det.
For år tilbage mistede Sonny sin far, som tilsyneladende begik selvmord, da han blev afsløret som muldvarp i politiet. Sonny, der ellers var en lovende ung mand, mistede viljen til livet og har fundet sig til rette som syndebuk og heroinmisbruger. Men en dag i fængslet kommer det ham for øre, at hans fars selvmord var iscenesat og at han slet ikke var muldvarpen, men blot en dygtig betjent på sporet af intern korruption. Da det går op for Sonny, at hans far var en ærlig mand, der blev slået ihjel, stopper han sit heroinmisbrug, flygter fra fængslet og planlægger hævn.
En anden ærlig betjent, Simon Kefas, kommer på sporet af sønnens hævnarbejde, og også han er overbevist om sin tidligere makkers, Sonnys fars, uskyld. Fra hver sin vinkel følger vi sønnens hævntogt.
Sønnen er mit første bekendtskab med Jo Nesbø og jeg er begejstret. Det er barskt, det går stærkt og der sker mange ting uden at det bliver rodet. Det er en velskrevet og spændende bog, og du risikerer at få forstyrret din nattesøvn, for du tager lige ét kapitel mere…
Jo Nesbø, Sønnen, Modtryk, 21. marts 2014, 442 sider.