Jeg er positivt stemt overfor genren noveller. Men novellesamlingen Banedanmark er klistret til af en mægtig dosis testosteron i den første del, der samlet gør den lidt svær at sluge i en enkelt mundfuld, selvom den er en spinkel sag på 138 sider. Det er en kombination af sproget og emnerne, der gør den så maskulin. Spredte ben, pikke og porno er drysset ud over de fleste af novellerne. Og det er ikke fordi jeg er bange for at læse om den side af livet. Her tager det bare overhånd. Selvfølgelig for at vise, hvad der kan ske med mennesker, når kærlighed bliver erstattet af had.

Der er den arbejdsløse smøgrygende enkemand, der engang købte en Taunus og hvis liv ender den dag han skyder sig selv. Der er den kvindelige ansatte fra Codan med ægløsning, der når at bolle to tilfældige mennesker en enkelt aften i byen. Og der er mekanikeren Janus, der bestiller stumper hjem fra udlandet og fantaserer om sex med vennen Niels, selvom de begge er gift med kvinder.

Heldigvis er der også en håndfuld overraskende noveller i samlingen med temaer, der er barske og enkelt og skarpt skildret. Der er for eksempel novellen Ruken, om den fraskilte mand, der får forældremyndigheden over datteren, hvilket fører til at pigens mor i bil ræser gennem gågaden, ind igennem en butiksrude, hvor hun spidder sig selv. Uden at dø! Der er fortællingen om Jeppe, der er så forbandet træt af sygdom, død og bebrejdelser, at han en dag beslutsomt forlader landet for aldrig at vende tilbage.

Og så er der to noveller om en Bjarne. Er det mon den samme Bjarne tænker man? Jeg håber det næsten! I den første fortælling er det uvejr, Bjarne bekymrer sig mere om vejret og træerne end om den kvinde, der vender hjem. Er det en datter? Hans ekskæreste? Eller måske ligefrem hans kone? Det usikre i, hvem kvinden er, giver mulighed for flere tolkninger og giver læseren mulighed for nærmest selv at bestemme og det synes jeg er fedt. Kvinden er meget tynd, underernæret og syg. Måske psykisk syg, måske misbruger? Hun skriger i flere timer, mens stormen raser udenfor. Bjarne er ikke synderlig påvirket af kvinden. Han har langt nemmere ved at forholde sig til stormen udenfor end til den storm, der raserer i kvinden.

Et par noveller længere fremme dukker en Bjarne som nævnt op igen, som den ene af to voksne personer i novellen “Et møde”. Selvom det også ender med sex i denne fortælling er tonen anderledes end i de fleste af de andre noveller, hvor sex indgår. Denne gang foregår det frivilligt mellem to frie og voksne mennesker, der ikke i forvejen kender hinanden, men som godt kan lide hinanden. “Et møde” er en fin fortælling, der leder tankerne hen på, at ens liv kan ændre sig og at det er muligt at møde nye mennesker. Der er et strejf af håb at spore i denne novelle.

Men størstedelen af novellerne er dystre – andet ville også være mærkeligt, når man vælger at skildre skilsmisse, sygdom, arbejdsløshed, tilværelsen på kanten af samfundet, og følelsen af ikke at høre til.

Peder Frederik Jensen, Banedanmark, Februar 2014, Samleren / Rosinante, 138 sider.