Pepys Road ligger i udkanten af London, men alligevel tæt nok på centrum til at ejendomspriserne er godt på vej op i de gyldne tider frem mod finanskrisen i 2007-2008. Det er Pepys Road, der er scenen for John Lanchesters underholdende og meget tankevækkende kollektivroman om en række skæbner, der hver især må finde ud at håndtere det jordskælv, som finanskrisen udløser under dem.

Persongalleriet favner yuppier, fodboldspillere, indvandrere og flygtninge, men tættest kommer vi på Roger Yount, en 41 årig afdelingschef i en international investeringsbank. Ham går det rigtigt godt. Millionerne ruller ind på kontoen, lækkert sen-victoriansk hus i den helt rigtige stil samt laber kone og dertil hørende børn. Men som flere andre af gadens beboere begynder han at modtage postkort med den slet skjulte trussel: ”Vi vil have det, du har”. Nervøsiteten breder sig i kvarteret, og romanen tilføjes en god portion spænding efterhånden som jagten går ind på den eller de anonyme brevskrivere.

Lanchester har lånt bogens titel fra Karl Marx’s værk om kapitalisme og kommunisme. Det er sikkert ikke tilfældigt. Lanchester giver en dybtfølt og særdeles velskrevet satire over finanskrisen, som mange på venstrefløjen anså for at være kapitalismens sammenbrud og dermed opfyldelsen af Marx’s hypotese om at denne samfundsordens indbyggede modsætninger. Og som dermed vil udløse det kommunistiske samfunds fremvækst. Det skete som bekendt ikke, men Lanchesters værk er en påmindelse om, hvor galt det kan gå. Læseren får holdt et spejl op foran sig – hvordan vil du selv håndtere en situation, hvor det hele ramler, spørger forfatteren. Det er foruroligende og sylespidst.

John Lanchester, Kapital, Tiderne Skifter, Oversat af Ninna Brenøe, 606 sider, 2013.