Som anmelder er dårlig samvittighed en meget fysisk størrelse. Det er nemlig bunken af bøger, der ligger ved siden af computeren og råber på at blive anmeldt! De bøger først anmeldes af denne anmelder, er dem jeg sluger og begejstres over. Dernæst er det de bøger jeg sluger, men som ikke river mig rundt. Til sidst er de bøger der er tunge at læse og af stærkt varierende kvalitet. I bunken var den lange fantasysamling ”Ny Dansk Fantasy 2013 – Mestertyvens sidste ønske.”

Bogen har længe roteret i mit baghoved, fordi den tog tid at komme igennem med sin blanding af virkelig velskrevne noveller, noveller der var knap så gennemarbejdede og noveller så anderledes at jeg havde svært ved at relatere til dem.

Den første af 16 noveller er Næsten af Stefanie Fallesen. Det er en historie, der foregår mellem liv og død, hvor en ung pige som straf for sine morderiske gerninger skal oplæres som dødsengel. Det fik dog mig til at stå helt af, at hun straffes for at have dræbt sit ufødte barn. En historie mod abort er lidt for kontroversielt til mig.

Mester Prosopido er skrevet af den særdeles produktive A. Silvestri. Mester Prosopido opsøges i sin alkymistiske butik af en ung mand der er parat til at ofre alt, for at få sin hjertes udkårne, hvilket han får lov til med renters rente. Mester A har her sammenskruet et misundelsesværdigt stilstykke ud i det klassiske gotiske gys, uden at kunne sætte fingeren på noget, er det eneste jeg savner: Lidt mere af Amdis egen sjæl.

For alvor grebet blev jeg under læsning af Troldens hjerte, hvor Jesper Rugård begiver sig ud i et umiddelbart klassisk eventyr om trolden, prinsessen og prinsen på den hvide hest, men så bliver det hele vendt på hovedet. For trolden har fået barn med prinsessen og prinsen er en ondskabsfuld tyran og så er vi pludselig ovre i et stykke dark fantasy – med dertilhørende hjerteblod dryppende fra siderne – fremragende!

Trolden efterfølges af Mestertyvens sidste ønske, og denne kommer derfor til at stå lidt i skyggen, men Lene Hundborg Koss formår alligevel at rykke, med en nærmest surrealistisk historie om drengen der må om på den anden side for at finde ud af om han skal vælge tyvens vej.

Hammerslag er endnu et stykke gotik, hvor Sofie Boyesen sender et smukt løft på hatten til Oscar Wilde i historien om en sær auktion, hvor alting er meget anderledes end det ser ud. Virkeligt velskrevet.

Hvad der skete i byen K, vil jeg helst ikke opleve i virkeligheden. Turen til Byen K af Mikkel H Carlsen er et moderne dansk roadtrip, der forvandler sig til en weird omgang horror, sprængfyldt med menneskeofringer, sorte væsker og en slutning, der på en gang er klassisk horror og samtidigt helt igennem herlig. På den uhyrlige måde. Godt tænkt og ok skrevet, men langt fra fantasy.

Kaptajn Furidatos logbog af Katrine Skovgaard Rasmussen er en historie om en gammel logbog og to børn. En mobber og et mobjekt. Slutningen er lige så meget en åbning. Vi er her ude i fantasy for børn og unge. En novelle, der egentligt minder mest om starten på en roman. En roman jeg godt kunne tænke mig at læse.

Velfærdskomplottet er en blanding af krimi og actionfyldt horror. Flemming Rasch har skabt en hardboiled efterforsker, der finder ud af at politik, finansverden og overnaturlige kræfter går op i en højere enhed. Historiens koncept er fedt, men det er ikke tight nok skrevet og redigeret. Fin læseoplevelse, der kunne have været bedre.

Anusjkas sidste tanke er en af novellesamlingens bedste bud på nytænkning af fantasy. Hvor man som læser ikke er i tvivl om at Mette Christensen har skabt en fantasy verden og forvandlet den til en politistat, hvor modstandskæmperne er af mere eller mindre magisk tilsnit og kæmper for retten til at frihed og magi. Spændende.

Når lyset skifter af Vagn Grønkilde er den mærkeligste blanding af fantasy og sci-fi, jeg længe har læst. Jeg gik i stå på de første sider i mange forsøg på at læse novellen, men da jeg endeligt kom i gang, viste novellen at fungere bedre end frygtet. Men en verden overtaget af to rumvæsner, der har en konkurrence kørende om hvem der kan slå flest mennesker ihjel, med absurde regler, virkede ikke fængende på mig.

På den anden side af Natasja Erbillor, kæmpede jeg med, men endte med kun at skimme. Lees stemningsrejser gennem flere planer, virker (på mig) mere som et skriveeksperiment, end et forsøg på at lave en fantasynovelle.

Overbåren er den mest grusomme gang gotiske horrorsplat jeg længe har læst. Her svælger forfatterne, Birgitte Hollegaard og Caroline Enghoff Mogensen, i afskyelige væsner der invaderer kvinders kroppe og sind. Det er sygt på den fede måde. Mere af den slags.

Tim Sørensens Vidunderlige verden er fyldt med teenage spleen og weltsmertz. Det er en dybt indfølt beskrivelse af at være anderledes – som elver i en moderne menneskeverden, udsat for racisme af værste slags. Det er egentligt udmærket skrevet, men jeg kan ikke rigtigt relatere til det nærmest overstyrede poetiske sprog. Et fint eksperiment, der for så vidt lykkedes, men novellen er ikke brugbar for mig.

Jacob Friis Andersen ved mere om H.P. Lovecraft end de fleste og det kommer tydeligt til udtryk i Gadeorkestret, hvor en unge mand fascineres og drages af et meget anderledes gadeorkester, der under overfladen ikke bare er anderledes, men dybt bizart. Meget flot konstruktion, der er tæt på at være fanfiction, men heldigvis helt sin egen.

Samlingen slutter med et actionbrag fra Jonas Wilmann, en novelle der er skrevet i samme verden som hans Udkantshistorier, men med langt mere smæk for skillingen. Hvis man læser på Wilmans blog og andre internetfora, får man indtryk af en mand der er kronisk utilfreds med verdens (og særligt bog-Danmarks) tilstand. Heldigvis bruger han ikke al sit krudt på brok, men kanaliserer i stedet energien ind i indædte karakterer og blodige forløsninger. Det sidste hus i Vesthimmerland er et fint eksempel på dette. Her ankommer en statsansat morder til en gammel mands hus. Jobbet lyder enkelt nok. Nak den gamle. Det viser sig dog at være langt mere besværligt end først antaget.

Novellesamlingen hedder ny dansk fantasy 2013. Men i min optik, burde den nærmere hedde fantasi 2013, for fantasien er der bestemt ikke noget galt med i novellesamlingen, men det er de færreste af novellerne der holder sig indenfor genren Fantasy. Vi bevæger os snarere i et grænseland mellem fantasy, new weird, horror og meget mere.

Novellerne bærer alle tydeligt præg af et stort stykke arbejde fra forfatterne og redaktørens side, men er det stort nok? Enkelte noveller var tunge og efterlod følelsen af at novellen skulle have haft langt flere gennemskrivninger og hårdere redigering. Andre var træge og svært tilgængelige, men givende. Heldigvis var der flest tilgængelige og fede noveller.

Mestertyvens sidste ønske – Ny dansk fantasy 2013. Redigeret af Toke Riis Ebbesen. 361 Sider. Udgivet af Kandor og Replikant.