I en skov uden for Roskilde er en flok mænd i gang med et gammelt ritual. Der er fakler og bål og mændene danner en cirkel. En ung mand skal denne nat, for første gang, være en del af denne cirkel, han går fra barn til voksen. Men ritualet indeholder uhyggelige elementer og den unge mand stikker af. Og det skulle han nok ikke have gjort…

Louise Rick er chef for efterforskningstjenesten og netop vendt tilbage på job, efter en længere orlov, da hun bliver sat på sagen om den forsvundne Sune. Men eftersøgningen er langt fra det eneste Louise kommer til, at bruge sin tid på.

Stedet hvor Sune er forsvundet, ligger tæt på Louises barndomsby og sagen trækker linjer tilbage til Louises fortid. På stedet er en stor offereg, hvor man i gammel tid ofrede menneskeblod til guderne. Det viser sig, at der en sammenhæng med en tidligere kæreste og en ekstrem dyrkelse af asatro. Louise og hendes nærmeste er pludselig lidt for dybt involveret i den uhyggelige sag.

Det gode ved serier er, at man hurtigt læser sig ind i bogen, personerne og sammenhængen. Men når det er 8.bog i rækken om Louise Rick, når man også til et punkt hvor man tænker, hvor meget kan hun egentlig tåle at være igennem. Ikke mindst plejesønnen Jonas, der gang på gang trækkes ufrivilligt gennem forfærdelige oplevelser, står for skud.

Men plottet og fortællingen er medrivende og tilpas spændende til, at man bare lader sig rive med og fortrænger trangen til, at se på den realistiske side af historien.
Og der er fart på denne gang – Louise optrevler et netværk af broderskab, der er klar til at gøre sig til herre over liv og død. Temaet med asatroen, den nordiske mytologi og at handlingen udspiller sig i et lille lokalsamfund, holder helt igennem.

Bogen er velskrevet og Sara Blædel bekræfter endnu engang, at hun er den danske krimidronning.
Bogen er nr. 8 i krimiserien om Louise Rick, der udgivet i 18 lande.

Sara Blædel, Dødesporet, People’s Press, 2013, 314 sider