David er Amish, men er på såkaldt “rumspringa”. En periode i et ungt Amish menneskes liv, hvor de sædvanlige normer tilsidesættes og hvor den anden verden skal opleves. På den måde kan man træffe kvalificeret beslutning, om man vil døbes og dermed blive fuldgyldig Amish, eller man springer fra og går over til den anden side.

David har valgt at studere og er indlogeret på kollegium. På dette kollegium findes en ung kvinde voldtaget og myrdet – og på væggen er skrevet et vers med referencer til Amish-bevægelsen med hendes blod og David bliver hovedmistænkt.

Retsgenetiker Sarah Bergman gør i forbindelse med opklaringsarbejdet af mordet en sensationel biologisk opdagelse, der fører hende lagt ind i Amish-verdenen.

Bogen er en krimi, men den er tæt pakket med fagstof – og fremstår til tider mere som en lærebog om Amish-folket og retsgenetik. Desværre ikke på den helt spændende måde. Stilen er ekstrem udførlig og som voksen læser tages jeg virkelig i hånden og føres grundigt – og virkelig langsomt – gennem både fagstoffet og historien.

Desuden er der nogle sproglige og stilistiske elementer i bogen, der generer min læsning utrolig meget. Dialogerne i bogen utrolig tunge; de er detaljerede, lange og kedelige. Og så afsluttes næsten alle replikker med et udråbstegn, som om det hele råbes og det er virkelig irriterende. Og mærkeligt. For hvorfor? (Og her får jeg næsten lyst til at tilføje et udråbstegn).

Måske ville den virke bedre som ungdomsbog? Der ville de biologiske ambitioner i bogen måske blive for komplicerede, men igen er den del også for langsommelig. Jeg elsker at lære nyt, når jeg læser, men her keder jeg mig simpelthen. Og den faglige og skønlitterære kombination, som f.eks. fungerer rigtig godt i Sissel Jo Gazans bøger, virker ikke her.

Jeg vil rigtig gerne kunne lide denne her debutroman og jeg synes ideen bag bogen er rigtig god. Men jeg kedede mig desværre under læsningen og havde svært ved at få den færdig.

Claus M. Lohman, Genstart, forlaget Proportion, oktober 2013, 381 sider.