Den japanske forfatter Hiromi Kawakami vandt Japans eftertragtede litteraturpris Tanizaki-prisen for bogen Senseis mappe. Bogen var desuden shortlisted til den asiatiske Man Literary Prize i 2012 og er derudover omskabt til en mangaversion/ tegneserieversion i to bind, som også er udkommet på dansk i år. Denne anmelders forventningerne var derfor ret høje, da jeg dykkede ned i Senseis mappe.

Tsukiko er en japansk kvinde i slutningen af 30 ´erne, der lever en stille tilværelse, hvor hun passer sit kontorjob. En aften går hun ind på en bar, hvor hun møder sin gamle gymnasielærer, der er gået på pension. Over tid mødes de tilfældigt, spiser japanske specialiteter og drikker spandevis af sake. Lidt efter lidt udvikler deres forhold sig fra et overfladisk kendskab til hinanden til noget der munder ud i kærlighed.

Tanken “er han en gammel gris, der kun er ude på en ting” strejfede mig ganske kort, da jeg gik i gang med bogen, men tanken forsvandt hurtigt. Der er ingen tvivl om at Tsukiko er tiltrukket af den ældre herre, måske ikke så meget i hans fysik som i hans væsen. Hun vil ham gerne, hun vil gerne forholdet. Jeg forstår dog ikke hendes betagelse af ham. Han er meget korrekt og formel i sin opførsel og i sin måde at tale på. Han har det med at irettesætte hende og han taler til hende, som var hun et uartigt barn. Andre gange klapper han hende overbærende på hovedet, det er ikke ligefrem den type af adfærd jeg ville blive tiltrukket af.

Senseis mappe er let at læse, og kræver en tålmodig læser. Der går godt 2 år fra Tsukiko og Senseis møder hianden første gang til de endelig bliver kærester. Det må siges at være et ualmindeligt laaaaangt tilløb – til gengæld er det et meget fint, smukt og poetisk forløb omend meget nede i tempo.

På den ene side er bogen meget enkel, to mennesker mødes, kemi opstår og på et tidspunkt udvikles kærlighed. På den anden side er det overordentlig kompliceret – uden at det rigtigt præciseres, hvad udfordringen for de to består af. Der hviler ro og kontrol over fortællingen, alligevel fornemmer man en snert af energi og galskab under overfladen.

Hvad angår den litterære skildring af mødet mellem to elskende, må Senseis mappe siges at befinde sig i den modsatte ende af skalaen end Fifty Shades bøgerne. Hiromi Kawakami mestrer antydningens kunst og det altovervejende fokus i hendes fortælling ligger på optakten til, at de to overgiver sig til hinanden (hvilket først sker på de allersidste sider) og ikke på det der sker, da de først for alvor finder hinanden. Og det er lige præcis det, der er styrken i bogen.

Hiromi Kawakami, Senseis mappe. Hr. Ferdinand, September 2013, 220 sider, Oversat fra japansk af Mette Holm.