Kate Moore er småbørnsmor og CIA-agent. Men da hendes mand Dexter får muligheden for et topjob i Luxembourg, hvor han skal være førende ekspert i bankers it-sikkerhed, så slår de til.

Kate siger jobbet op og bliver nu fuldtidsmor for de to små sønner. Det giver selvfølgelig en del udfordringer for en kvinde, der få år forinden har bekæmpet kommunistiske styrer i Sydamerika. Det er også den eneste del af bogen som er grufuld kedelig, fuld af indre dialoger om at aflevere børn, om de andre mødres tøj og dyre butikker. Når man læser bogen føles det som en fordom om expatlivet. Det formindskes heldigvis fra side 112 og frem og nu går den vilde skattejagt med snørklede konspirationer, millioner og atter millioner.

Ekspatrioterne er en god historie og utrolig godt fundet på, men to ting gør bogen til en prøvelse. Det første er, at man springer rundt i tiden kapitelvis for at øge spændingen, men det virker modsat og man bliver nemt rundforvirret inden man når frem til gådens løsning.

Det andet er, at hele historien er gennemsyret af stor fed Hollywood-moral. Det kunne være sindssygt spændende, hvis forfatteren havde smidt handlingen ind i virkeligheden, der hvor man snyder og bedrager for sine egne egoistiske grunde, hvor man ydmyger andre på måder, hvor alt ikke bliver godt igen ved et skuldertræk og hvor dumme beslutninger sviger i svælget som sure opstød.

Chris Pavone, Ekspatrioterne, Forlaget Punktum, 374 sider, September 2013.