Det var så alligevel ikke helt tid til en tårevædet afsked med kriminalkommissær Erik Winther fra Göteborg – på trods af at forrige bind havde den truende titel ”Den sidste vinter” og sluttede med noget af en cliffhanger hvor Erik Winthers liv var i fare.

Men han er tilbage. Eller måske ikke helt. For familien har slået rødder i Spanien sammen med Eriks mor, hvis helbred er stadigt værre. Så Erik pendler til det kolde Göteborg til sit job.

Et job der igennem tiden ikke er blevet mindre modbydeligt, specielt ikke da Winthers første sag starter med at mor og børn findes dræbt i deres villa. Der er ikke nævneværdige spor af kamp. Men mest overraskende er, at selvom mordene fandt sted flere dage før, så er familiens spædbarn i live. Morderen eller morderne er alt sandsynligvis vendt tilbage til gerningsstedet for at holde netop dette barn i live midt imellem dets døde familiemedlemmer.

Det er ikke en sag som mangler drama, eller mistænkte for den sags skyld. For hvor var familiefaderen i dagene efter drabet – og hvor involveret er naboen, der ser ud til at kende familien bedre end han vil indrømme?

Som med de sidste krimier af Åke Edwardson er der både talrige plots og synsvinkler – og en kriminalkommissær, som måske ikke er i en form for livskrise, men i hvert fald reflekterer over sit liv og sit job.

Det skaber til sammen en fin krimi, hvis dystre tema sætter en god stemning. Men tungen skal holdes lige i munden, når vi både skal udforske de mange mistænkte, Erik Winther og familie samt hans hold af brogede kollegaer.

Det efterlader et lidt rodet indtryk. Men måske er det på tide at forflytte et par af kollegaerne, hvis ”Huset ved verdens ende” endnu en gang ikke er den sidste Winther.

Åke Edwardson: Huset ved verdens ende. Hr Ferdinand, 2013