Med den mængde bøger der lander i min postkasse, er der i den grad kamp om at opnå min opmærksomhed med henblik på at blive anmeldt på denne blog.

Mælkevejen af den belgiske forfatter Bart Moeyaert havde allerede ligget i bunken på skrivebordet og set (undskyld) meget kedelig ud i et par uger, da jeg en dag trods den uinspirerende forside faldt for sideantallet (138). Jeg indrømmer gerne, at det denne gang var dovenskab, der gjorde at jeg valgte bogen som den næste anmelderopgave. Og hurra for dovenskaben! For den tilsyneladende kedelige bog viste sig at være både rørende og smuk. Og ikke mindst: anbefalelsesværdig!

Mælkevejen er hverdagsliv omkring tre børn sidst på sommeren på et par villaveje i Belgien. Vi møder drengen Oskar, hans storebror Bossie og deres veninde Geesje. Drengene er for tiden alene med deres far. Deres mor er nu på 8. uge i Italien og drengene har kun hørt fra hende et par gange. Meget mere får vi ikke at vide om den fraværende mor og det sætter selvfølgelig tanker i gang hos læseren.

På en forholdsvis udramatisk måde i små hverdagsglimt, præsenteres vi for børnenes kedsomhed og fantasi, for savn og frygten for at miste og bekymringen for at gøre andre kede af det. Bogen handler også om, når de voksne ikke ser, at børn har behov for at der lyttes og at der omvendt kan opstå en hjælpende hånd og et lyttende øre fra uventet side.

Forfatteren skildrer verden set gennem børneøjne på en umiddelbar måde, der virker troværdig og som ikke kan undgå at gøre indtryk på den voksne læser. Det er nemlig drengen Oskar, der er bogens fortæller og det er hans tanker og følelser vi rammes af.

Bart Moeyaert, Mælkevejen, Forlag Turbine, April 2013, 138 sider, På dansk ved Aino Roscher.