Vi befinder os i USA i slutningen af 1920’erne – nærmere bestemt dagen efter Sorte Tirsdag, det store børskrak den 29. oktober 1929. Her starter historien om jordemoderen Patience Murphy. Og det er en rigtig god historie.

På smukkeste vis balancerer forfatteren på den klassiske litterære vægt, hvor fakta møder fiktion, og den hjertelige jordemoder med den hårde fortid bliver omdrejningspunktet for dette lille stykke verdenshistorie. Vi er vidne til finanskrisen à la 1920, Ku Klux Klans hærgen og selvfølgelig også spirende venskaber og kærlighed på tværs af race og klasse.

Da en lokal familie på grund af økonomiske kvaler er nødt til at skille sig af med deres sorte tjenestepige Bitsy, indvilger Patience i at lade hende flytte ind på gården. Men det går ikke ubemærket hen, at en sort og hvid kvinde bor sammen – især fordi Patience insisterer på, at Bitsy ikke skal være hendes tjenestepige. Men de to kvinder udvikler et smukt venskab og et fagligt fællesskab – for selvom der er krise, fødes der børn og de må rykke ud, hvor der er brug for dem.

Det er nærliggende at lave en reference til Niceville – for elskede du den, vil du helt sikkert også elske denne her. Men jeg synes begge bøger fortjener at stå alene – på trods af de fælles træk.

Patricia Harman, Jordemoderen fra Hope River, Rosinante, april 2013, 368 sider.