En god kollega sagde følgende til mig om at læse Josefine Klougart: Det er lidt ligesom at spise et rigtig vulgært stykke chokoladekage. Det smager af så meget, er så klistret og kraftfuldt og overdrevet, at det klæber i munden på dig – sætning for sætning – og du bliver så mæt efter den første bid, at du simpelthen ikke kan spise mere, selvom du havde glædet dig til hele stykket. Jeg synes, det er meget præcist beskrevet.

Jeg synes ikke rigtig, jeg kunne komme udenom Josefine Klougart. En stor stjerne i samtidslitteraturen, som roses fra nær og fjern og hele den litterære skare i landet er faldet bagover af hendes bøger. Og jeg var nysgerrig. Men det her er litteratur for litteraturfolk og ikke for almindelige læseheste, der elsker en god historie. Det er så prætentiøst og koncentreret og næsten sprogligt kvælende, at jeg slet ikke kan følge med. En så vanvittig stærk sprog-bouillonterning, der skal fortyndes mange gange, før man kan være med. Eller i hvert fald før jeg kan være med.

Og efter de første 100 sider var jeg simpelthen nødt til at gå på nettet og finde noget hjælp til at læse denne her bog. Hvad pokker handler den om? Hvorfor forstår jeg ikke det, der står på siderne, selvom jeg koncentrerer mig vildt meget? På det tidspunkt var jeg kun nået frem til, at en ung kvinde var taget hjem til sine forældre for at bearbejde noget kærestesorg, og vi var vidne til nogle brudstykker af det forhold og af hendes barndom. Men var det det?

På nettet fandt jeg frem til et interview med forfatteren, hvor hun siger følgende: ”Jeg prøver ikke i min litteratur at skrive en god historie, jeg bestræber mig på at skrive gode sætninger, det er simpelthen så enkelt det er”. Der har vi måske forklaringen.

Som læser føler jeg mig ladt i stikken over den manglende handling. Og som anmelder har jeg svært ved at fortælle dig, hvad den handler om. Udover den ene sætning ovenfor.

Men jeg kan fortælle, at den er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2013.

Josefine Klougart, Én af os sover, Rosinante, februar 2012, 261 sider.