J. K. Rowling: Den tomme plads
I den lille søvnige provinsby Pagford i det sydvestlige England bor sognerådsmedlem Barry Fairbrother med sin familie. Han er født og opvokset i det sociale boligbyggeri The Fields i nærheden af Pagford og har viet sit liv til at sørge for dets overlevelse og fremgang. På bedste socialistiske vis går han rundt som et produkt af den velfærd, det engelske samfund har udvist ham, og hans hjerte banker de børn, der nu vokser op selvsamme sted, og som med den rette hjælp og støtte kan ende med at få et godt og succesfuldt liv.
The Fields er genstand for stor strid i den lille landsby. Store dele af middelklassen i Pagford føler sig for gode til at lade deres børn gå i skole med børn fra The Fields, for slet ikke at tale om, at de bestemt ikke mener, de bør hænge på regningen. De mener, at The Fields bør høre til den lidt større naboby Yarvil, og netop denne strid optager sognerådet i byen meget.
Da Barry Fairbrother dør pludseligt, bliver hans plads i sognerådet således genstand for stor opmærksomhed, og overalt i byen vrimler det frem med håbefulde kandidater til posten, der enten holder meget stærkt på at beholde The Fields under Pagford eller at få det afgivet til Yarvil hurtigst muligt.
I takt med at kandidaterne melder sig på banen, begynder der at dukke beskyldninger og påstande om dem op på sognerådets hjemmeside – afsenderen er ”Barry Fairbrothers genfærd”. Valgkampen bliver en aldeles beskidt affære og forfatteren beskriver utrolig godt præcis hvor nederdrægtige og egocentrerede vi mennesker kan være, og at der ikke er langt fra venner til fjender.
Sideløbende med valgkampen til sognerådet følger vi Krystal – en ung teenager fra The Fields, der kæmper sin helt egen kamp for overlevelse med en mor, der er narkoman, en lillebror der skal passes og et landsbysamfund, der ser skævt til hende. En kamp hun har meget svært ved at overskue uden Mr. Fairbrother.
Det er en virkelig god bog – velskrevet, aktuel og rørende. J. K. Rowling rammer plet med denne socialrealistiske samtidsroman, der dirrer af harme og indignation over den overfladiske, prætentiøse mellemklasse. Den er svær at lægge fra sig undervejs, og det er en af den slags bøger, hvor jeg tøvede med at læse de sidste 50 sider, fordi jeg ikke vil have, at den skulle slutte.
J. K. Rowling, Den tomme plads, Gyldendal, november 2012, 520 sider.