Strøm, vand og varme er noget de fleste af os tager for givet. Naturkatastrofer er noget vi ser i fjernsynet og ikke noget vi frygter herhjemme. Og hvis jeg siger solstorm, vil mange nok ligne et spørgsmålstegn.

Ikke desto mindre befinder vi os i denne her bog i Danmark, det er december 2012 og alt strøm i hele landet er gået på grund af en voldsom solstorm. Vi følger en række mennesker i ugerne efter strømmen er gået og ser, hvordan civilisationen går fløjten, og de myndigheder, alle sætter deres lid til, ikke strækker til. I de første timer tror alle på, at problemet hurtigt vil være løst, i dagene efter hjælper alle hinanden på bedste vis, og folk melder sig som frivillige. Men mere end et par dage skal der ikke til, før samfundet falder fra hinanden. Vold, røverier og selvtægt hærger.

Vi følger katastrofen gennem Lisbeth, som netop er vendt hjem til København efter at have været på endnu en opgave for en international hjælpeorganisation i et af verdens katastrofeområder. Hun er ekspert i Disaster Management, og hun får i høj grad brug for sine kompetencer i de følgende uger. Hun melder sig som frivillig hjælpearbejder og kæmper kampen for overlevelse samtidig med hun skal forsøge at redde en gammel ven, som myndighederne vil gøre til syndebuk i dette ragnarok.

Desværre findes mange af løsningerne på problemerne i hendes køn og ved tilfældigheder. Ved at røre lidt ved mænds overarme og sige noget sødt, opnår hun de resultater, hun søger. Og at hun støder ind i en gammel flamme ved en tilfældighed på et hospital, og at hun tropper op på Rigshospitalet og kræver sin far opereret og så dér møder en der kender hendes far, hvorfor hun får det trumfet igennem, bliver lidt irriterende. Hvorfor er det tilfældigheder, der skal løse det? Og hvorfor skal hendes køn spille så stor en rolle?

Forfatteren vælger desuden, at hun skal have romantiske forbindelser til stort set alle de mandlige karakterer i bogen: chefen Pierre i Genève, FN-kollegaen Antoine, hendes ekskæreste Jannick og barndomsvennen Per. Jeg ved ikke, om det er en forlagsredaktør, der har været på banen og bedt om mere sex, for at gøre det mere kommercielt, men det pynter ikke og virker malplaceret og unødvendigt for historien, som ville stå meget bedre uden.

Men den er spændende – virkelig spændende. Og jeg læste den i to bidder, da jeg ikke kunne lægge den fra mig. Flere steder blev jeg nervøs og tænkte åh nej og måtte bare læse videre, for at få en afklaring. Og det er virkelig effektivt og rigtig godt skrevet.

Desuden er der et lag i bogen af politisk stillingtagen, som er flettet ind på en rigtig god måde, herunder diskussionen om hvor vidt et velfærdssamfund som vores ”trænger til” en katastrofe for at få bugt med det syge lag af materialisme, krævementalitet og fordærvede moralske værdier, der er i vores samfund. Historien er tydeligvis et forsøg på at skildre den negative konsekvens af, at kollektivet totalt har overtaget ansvaret fra individet med en udbredt ansvarsløshed til følge. Og det lykkes han rigtig godt med.

Rasmus Dahlberg, Solstorm, Lindhart og Ringhof, november 2012, 282 sider.