Andrew Kaufman: Alle mine venner er superhelte
Alle mine venner er superhelte er en spøjs og forunderlig lille bog om Tom, som bliver usynlig på sin bryllupsdag – men kun for sin kone, Perfektionisten. Og så er det en bog om hans mange venner med superhelte-evner.
Titlen skal tages helt bogstaveligt, for vennerne har faktisk de mest mærkværdige superevner. Et par eksempler; Stress-sugeren, der er velsignet med en evne til at absorbere stress fra alle andre i en radius af 20 meter. Hun bliver selvfølgelig inviteret til et hav af fester og skovture. Batteriet, der har evnen til at opspare store mængder følelsesmæssig energi, som hun pludselig kan frigøre i en eksploderende ildkugle. Evnen menes at være udviklet i en barndom præget af en overkontrollerende far og hendes eget over-oprørske sind. Og så er der Tungsind, der er født med så tungt et sind, at hun har udviklet overmenneskelige kræfter, som hun bruger til at bære sit tungsind.
Men tilbage til Tom, der pludselig er blevet usynlig over for den kvinde, han elsker af hele sit hjerte. Det er skurken Hypno, der til bryllupsfesten hvisker bruden i øret, at hun ikke længere kan se og høre sin brudgom. Alt er forgæves for Tom som i et halvt år forsøger at blive synlig igen. Da Perfektionisten beslutter sig til at flytte, er det sidste chance for ham, hvis de atter skal forenes.
Bogen har en varm humor, og man kan grunde meget over symbolikken i de forskellige superhelte-historier. Bliver Tom usynlig, fordi de i virkeligheden ikke er parate til at blive gift endnu? Er superevnerne billedlige omskrivninger af de strategier, vi mennesker tager i brug for at klare hverdagen, finde en identitet og et ståsted? Måske – men det sjoveste er nu at tage fortællingen bogstaveligt, og det fungerer. Bogen synes at have en sympatisk morale: vi kan alle blive superhelte, men vi skal selv finde ud af , hvad vi er rigtig gode til, og hvad der er er unikt ved lige netop dig og mig.
Andrew Kaufman, Alle mine venner er superhelte, Forlaget Republik, 115 sider, Denne udgave 2012, Oprindeligt på dansk i 2009, Oversat fra engelsk af Mette Sø