Når man skriver en roman om mennesker, og deres skæbne i et land som Afghanistan, er det en kunst at skrive så tilpas meget at læseren kan fornemme personer og miljø, men samtidig vigtigt at slutte bogen af inden læseren er ved at kvæles i ondskab og elendighed. Yasmina Khadra mester det, og har skabt en interessant, barsk og relevant roman om en række personer i Kabul omkring årtusindskiftet. Personer hvis skæbner krydses i deres kamp for overlevelse.

Atiq er fangevogter, og møder således de mennesker, der er dømt til døden. Zunaira er en moderne, veluddannet kvinde, der har vanskeligt ved at fungere i et samfund, hvor hun er frataget muligheden for at arbejde og være et selvstændigt væsen. Mohsen Rahmat er ved at miste sin forstand, og til trods for, at han altid har været imod dødsstraf, oplever han en dag, at selv han kan blive grebet af massernes brutale deltagen i at stene et menneske til døde.

“Svalerne i Kabul” leder tankerne hen på “Drageløberen” og “Under en strålende sol” af Khaled Hosseini, da det er nogle af de samme problemstillinger og da det er Afghanistan og samfundet der, som er omdrejningspunktet. Hvis du kunne lide Khaled Hosseinis bøger, vil du formentlig også kunne lide “Svalerne i Kabul”. “Svalerne i Kabul” fik dog ikke følelserne frem i mig på samme måde som ved Khaled Hosseinis bøger, men den er bestemt alligevel en læseværdig bog.

Svalerne i Kabul er den tredje bog i Yasmina Khadras mellemøsttriologi. Tidligere er Attentatet (2006) og Sirenerne i Bagdad (2008) udkommet. Jeg har ikke læst de to foregående, men mener, at man sagtens kan læse dem uafhængigt af hinanden. Svalerne i Kabul udkommer i dag på forlaget Gyldendal.

Yasmina Khadra (pseudonym for Mohammed Moulessehoul) er født i 1955 i algerisk Sahara. Han har været højtstående officer i den algeriske hær, men da han debutterede som forfatter forlod han hæren og gik i eksil i Frankrig. Han bor fortsat i Frankrig.

Yasmina Khadra, Svalerne i Kabul, Gyldendal, 128 sider, Maj 2009, Oversat fra fransk af Hans Peter Lund.