Jeg har svært ved at finde ud af, hvad jeg skal sige om denne her bog. Den har ikke efterladt noget indtryk. Den er læst på et par timer og derefter kom følelsen af “nå”. Hverken mere eller mindre.

Bogen er en dagbogsroman om en mand i 30’erne, Yanis, der knalder lidt, sover lidt, arbejder lidt og er lidt ligeglad med det hele. Både hans sexpartnere, hans familie og tilsyneladende også den ene ven han har i bogen. Han tænker dog jævnligt på sin eks. Blandt andet onanerer han til tanken om hende. Og det gør han ofte.

Bogen handler om, tror jeg, samfundets normalitetsskabelon i form af monogami og tosomhed versus menneskedyrets naturlige drifter, der vil det modsatte. Hvilket åbenbart er blevet en etableret sandhed som forklaring på det moralske, egoistiske fordærv, vi alle er vidner til rundt omkring os. Meget banalt. Og den giver mig ikke noget, jeg ikke kunne læse i en damebladsartikel.

Det er sjovt det der med kvinder, der skriver om mænd set indefra, som vinder mere og mere frem i litteraturen. Er det hendes opfattelse af manden? Er det en hun kender? Er det hende selv som mand hun beskriver? Yanis er givetvis at finde blandt mændene derude.

Bogen berører noget aktuelt, ikke uinteressant, men nok bare lidt trættende, hvis du spørger mig, og den gør det i en form, der ikke er vildt troværdig. Jeg kedede mig lidt.

Birgitte Maria Smidt, Papegøjer i varmeskab, Forlaget Møller, september 2012, 200 sider.