En fremragende bog med en skrækkelig historie om en række forfærdelige forbrydelser. Så kort kan bogen, om manden, der den 22. december 2011 blev idømt livstid for en usædvanlig serie af grove forbrydelser over en periode på 23 år, opsummeres.

Det er DR’s erfarne kriminalredaktør Claus Buhr og kollegaen Vicki Therkildsen, der har skrevet bogen ”Sagen om Amagermanden – jagten på en serieforbryder”, som udkommer i dag. De to journalister har fulgt retssagen mod manden tæt og leverer sublim fortælling om en af Danmarkshistoriens mest kyniske serieforbrydere.

Bogen afslører, at Politiet, især i de ældste sager i 1980’erne og starten af 1990’erne, begik en række fatale brølere i efterforskningerne. Ligesom man har været særdeles sløset med opbevaringen af bevismaterialerne fra de gamle sager. Det er væsentlige og opsigtsvækkende afsløringer. Men heldigvis blev manden dømt alligevel for to mord og fire voldtægter i en periode fra 1987 til 2010. Afsløringerne havde naturligvis vakt kolossal opmærksomhed, hvis manden var blevet frifundet for nogle af de gamle forhold på grund af fejlene.

Manden var hovedmistænkt i den første sag, et drab på en ældre kvinde, i Valby i 1987. Men forkerte beregninger af den mængde gas, som gerningsmanden havde lukket ud i lejligheden, gav politiet et forkert drabstidspunkt, hvor manden havde et skudsikkert alibi. Tre år senere slog han ihjel igen, og blev genkendt af en bekendt nær gerningsstedet. Men da vidnet ringede ind til politiet med sine oplysninger, blev han afvist og hånet på grund af unøjagtigheder i sin forklaring.

Detaljeringsgraden i bogens beskrivelser af de enkelte politifolk, ofre, pårørende og andres gøren og laden gør bogen særdeles læsværdig og medrivende som den bedste krimi. Små detaljer om hvordan lokaler så ud, om folks reaktioner og lignende er prikken over i’et. Især beskrivelserne af politifolkenes handlinger og tanker gør fortællingen sublim og fængende.

Claus Buhr har tidligere skrevet en ligeledes særdeles læsværdig bog om æresdrabet på den pakistanske pige Ghazala Khan på pladsen foran Slagelse Station. Men i denne bog overgår Buhr – sammen med Therkildsen – sig selv.

Sagen om Amagermanden er modbydelig og ikke en, som undertegnede fulgte med særlig stor opmærksomhed, da manden blev anholdt og sagen fik stor medieopmærksomhed som en af de eneste serieforbrydelser af så grov karakter i Danmark efter anden verdenskrig. Buhr og Therkildsen leverer en sober opsummering af sagen uden at gå i detaljer med den enkelte forbrydelse eller blive tabloidagtig i sin omgang med forbryderen og ofrene. Selvom forfatterne ikke kommer udenom at beskæftige sig særdeles detaljeret med mandens liv, så er der ikke tale om en biografi af manden – sådan som man desværre har set det i sager om forbrydere som Peter Lundin og manden bag terroren i Norge sidste år. Og forfatterne fortjener stor ros for, at Amagermanden, på bogens eneste billede af ham, har en jakke over hovedet, og derfor ikke kan genkendes.

Kun mandens første offer, den ældre dame fra drabet i 1987, er afbilledet i bogen. Desuden er en håndfuld centrale bevismaterialer og to informative kort illustreret i bogen.

Der skrives i disse år mange bøger om store og små forbrydelser, ligesom mange pensionerede kriminalfolk tjener lidt ekstra ved siden af folkepensionen, ved at udgive bøger med beskrivelser af de sager, som de har arbejdet med. Så det er ikke litteratur i denne genre, som der mangler mest af. Men sagen om Amagermanden er speciel alene på grund af sagens omfang og lange tidsperiode. Derfor er det også helt på sin plads at beskrive den i en bog. Og der ligger en særdeles god historie i det massive ”nål i en høstak”-arbejde, som politiets energiske folk gennemfører igennem mere end to årtier. Hvor de afgørende gennembrud ofte kommer ved en blanding af snilde, kløgt og held.

Selvom politiet begik fejl undervejs, så er bogen samtidig en stor hyldest til de kriminalfolk, som i sidste fangede Amagermanden og fik ham idømt lovens strengeste straf. Forfatterne er dog ikke medløbere, men giver en balanceret beskrivelse af politiets ageren i sagen.

Det er vel nærmest overflødigt at understrege, at ”Sagen om Amagermanden” på det varmeste kan anbefales til alle, der vil supplere Mankell, Adler-Olsen og co.’s fiktive universer med virkelighedens verden.

Vicki Therkildsen og Claus Buhr: ”Sagen om Amagermanden – Jagten på en serieforbryder”. Gyldendal 2012. 271 sider. Udkommer fredag den 14. september 2012.