Hvis de danske boghandlere havde en pris til årets mest oversolgte bog, så ville ”En PET-chefs erindringer” være en seriøs kandidat. Ole Stig Andersen var chef for Politiets Efterretningstjeneste fra 1975 til 1984. En spændende periode, hvor den kolde krig var allerkoldest. Og både titlen og foromtalen af bogen lægger i kakkelovnen til det helt store brag, der tager læserne med ind bag skægget og de blå briller.

På bogens bagside står der: ”Vi har i tidens løb set flere bøger om PET, både fra manden på gulvet og fra højtstående operative medarbejdere, men ingen fra den øverste top, så er der én bog fra magtens korridorer, man bør læse, er det denne.” (Hvad forfatteren og forlaget har i mod punktummet skal jeg ikke kunne sige).

Men man bliver slemt skuffet. Selvom 211 af bogens i alt 586 sider er dedikeret til tiden som PET-chef, så er det mest uskyldige anekdoter og rejsefortællinger, som siderne fyldes ud med. Ole Stig Andersen skriver dog også lige ud i forordet, at han ikke har mange spændende spionhistorier at fortælle, da det foregik på et mere operationelt niveau.

Det undrer dog denne anmelder, hvis ikke chefen for den hemmelige tjeneste, blev informeret om disse sager. Det virker derfor mere som en undskyldning for ikke at bryde sin tavshedspligt. Problemet er blot, at denne varedeklaration først kommer når man har købt bogen.

Hvis vi ser på hele bogen, så er vi igen ude i kategorien, hvor forfatterens liv ikke har været spændende nok til at retfærdiggøre en selvbiografi på næsten 600 sider. Bevares. Som PET-chef og direktør for Folketinget er Ole Stig Andersens liv noget, som kan trække en biografi. Men 586 sider er aaaaalt for meget. Og der er alt for megen snik-snak om alt og ingenting. En stram redigering havde bragt bogen ned på en mere passende længde på omkring 300 sider.

For eksempel kunne afsnittet om onani(!) sagtens skæres væk, ligesom historien om hans tilskadekomst med sit forplantningsorgan under en elskovsrejse til Paris med elskerinden, heller ikke gør nogen særligt meget klogere.

På den anden side er der faktisk meget centrale elementer i mandens livshistorie, som han slet ikke kommer ind på. For eksempel hans ægteskaber, koner og børn. Også hans dramatiske exit fra Folketinget bliver nævnt indirekte uden at læseren bliver beriget med mere detaljerede informationer og hovedpersonens opfattelse af episoden. Det bliver ved beskrivelsen af hvordan det er at havne i en mediestorm. Men intet om hvorfor han havnede der.

Kort fortalt. Spar pengene og læs i stedet bogens to mindre afsløringer i Berlingske og Politiken, hvor de har været omtalt i stort opsatte artikler.

Ole Stig Andersen: En PET-chefs erindringer. Forlaget Sohn, 2012. 585 sider.