Kan man være skyldig i en forbrydelse, selvom man juridisk set ikke er? Det er et af de helt store spørgsmål i denne bog, hvor vi følger efterforskningen af forskellige forbrydelser og deres omstændigheder.

Anklageren Madeleine Edwards forsøger at finde hjemmel i loven til at sigte en kurdisk familie, da man finder en ung mand hængt på deres loft. Tilsyneladende er det selvmord, men der er noget ved omstændighederne, der får anklageren og politimanden Mats Hjörne til at se nærmere på sagen. Den unge mand har nemlig haft et forhold til familiens datter – mod familiens ønske. Æresdrab kommer på tale, samtidig med fordomme, racisme og indvandrerjagt. Det er svært for dem at finde ud af, hvad der er foregået, og lige så svært for Madeleine at finde hjælp i loven i en sag som denne. Og mediernes dækning er massiv og ubarmhjertig.

Sideløbende med denne historie møder vi Maria og Tobias, der endelig har fundet deres drømmehus i et roligt boligkvarter i Stockholm. De flytter ind med deres lille datter, men deres drømmetilværelse får en hård start, da de bliver bekendt med den skrækkelige sandhed om husets tidligere beboere – en politimand og hans kone.

Opdelingen af de to historier er meget markant og det er kun en tynd sammenhæng, der forbinder dem til sidst. Derfor føles det lidt som at læse to bøger på én gang, men den er meget simpelt skrevet og let læst med korte kapitler og gode opsummeringer, så man mister ikke tråden undervejs. Det virker dog lidt som om forfatteren har haft for mange ideer til en enkelt bog og den var nu heller ikke ret svært at regne ud. Men jeg er godt underholdt og det er en hæderlig sommerferiebog. Er du kritisk krimifan skal du måske gå udenom, men elsker du en god femi-krimi med en kvindelig hovedrolle og ulighed og overgreb mod kvinder som tema, så er det her lige noget for dig.

Katarina Wennstam, Gøgens varsel, People’s Press, 2011, 490 sider.