I disse dage ruller historierne om det betændte forhold mellem politikere, deres spindoktorer og journalisterne. Kommisionsdomstolen har afhørt nogle af de implicerede i Helle Thornings skattesag, blandt andet Venstres top-spindoktor Peter Arnfeldt og EkstraBladets journalist Jan Kjærgaard. Man kunne håbe, at de forhold, der oprulles, var fiktion, men sådan er det tilsyneladende ikke.

Det er til gengæld Miki Mistratis ”Magt”. Fortællingen om magtkampe, personlig korrumpering og samspillet mellem journalister og politikere kan dog (næsten) ikke hamle op med virkeligheden. Det er en saftig historie, Mistrati har skruet sammen og med sin mangeårige erfaring fra blandt andet EkstraBladet kender han miljøet inde fra. Magt er tredje bind i en trilogi, og den kan læses uden kendskab til de foregående bind.

Daniel Dissing er en ambitiøs journalist, der efter en kort karriere inden for virksomhedskommunikation havner i Folketinget. Her skal han fange de unge, og især de unge kvinders stemmer til partiet De Moderate. Mærkesagerne er tryghed og hårdere linje over for kriminelle, men partiet styrtbløder i meningsmålingerne. Knivene sidder derfor meget løst i skederne, og flere af dem er allerede hvæsset. Rivaliseringen mellem en svag formand og benhård næstformand bryder snart ud i lys lue.

Centralt i dette opgør står journalisten Mads Krogsgård, der villigt lader sig bruge og grådigt sluger alle de lunser, politikerne kaster foran ham. Han får historier om mandatsvig og problemer med afbetalinger på private forbrugslån, men der er ikke et øjebliks refleksion over at være en brik i et magtspil. Når bare Cavling-prisen kan komme inden for rækkevidde.

Stærkest i fortællingen er beretningerne om kampene på aviserne. Det handler om at komme først med de saftige historier, og det handler om kildebeskyttelse så fødekæden ikke forstyrres. Endelig er de politiske magtspil også godt beskrevet. Parallellerne til nogle af de seneste års kampe, bl.a. i Det Konservative Folkeparti ligger lige for. Desværre skæmmes bogen af en noget oppustet stil og unødig påklistret dampende sex. Og det går helt galt i den overgearede og dramatiske slutning, hvor flere af personerne må lade livet. Ærgerligt, for der er mange gode takter i ”Magt” – og så er den jo oven i købet sørgelig aktuel.

Miki Mistrati, Magt, 223 sider, 2012, Forlaget Verve.