En ung kvinde vågner forvirret i en skov. Hun ved ikke, hvor hun er, men flere måneder af hendes liv er forsvundet. Langsomt finder hun vej tilbage til Berlin og til lejligheden, hvor hun som studerende bruger så meget tid. Rutinerne indfinder sig igen med de guidede ture til byens mange historiske steder, som hun fører turister rundt på. Men rutinerne brydes op, hendes sind synes så skrøbeligt og punkteret af det tomrum, de forsvundne måneder efterlader. Vildskaben i Berlins og nazismens historie, som hun kender så godt, æder hende gradvist op, fylder tomrummet ud. For læseren synes hun gradvist at falde ind i vanviddets mørke.

Berlins huse bliver omdannet til blævrende kød, der rækker ud efter hende, og Magda Goebbels, som dræbte sine seks børn i førerbunken, før Berlin faldt, genopstår som en vild høgekvinde, halvt menneske, halvt fugl og dragende og skræmmende på en gang. Vores hovedperson bliver besat af disse barnemord, og historien om et jødisk ægtepar, der gasser sig selv og deres tre børn, for at undgå nazisternes grusomheder. Langsomt trænger hun tilbage i sin egen historie, og også i de måneder, der var forsvundet. Gradvist afdækkes hendes egne tragedier, og især den ene, der trækker tråde tilbage til de barnemord, der har været umulige for hende at slippe.

De guidede ture og dilemmaerne ved at vise turister rundt i Berlin og omegn, står som nogle af de stærkeste elementer i historien. Blot som et enkelt eksempel: kan man fortælle om de forbrydelser, fanger begik mod hinanden i koncentrationslejrene, nogle af dem lige så afskyvækkende, som dem kommandanterne og lejrledelsen udsatte fangerne for? Eller er en KZ-lejr et helligt tempel, et urørligt mindesmærke over de mange dræbte?

Svagest er bogen i nogle af de hallucinerende og drømmeagtige passager, der bliver lidt vel lange og lidt for ordrige. Og til tider er det svært at se perspektivet i nogle af passagerne. Men når det er sagt, så er ”Historiens historie” en både medrivende og hjerteskærende fortælling om en ung kvindes tunge dans med hendes egen og den store historie.

Ida Hattemer-Higgins: ”Historiens historie”, Tiderne Skifter, Oversættelse: Svend Ranild, 332 sider, 2012.