Bøger om journalistik lokker normalt ikke mig til, men denne gang kunne jeg ikke dy mig. Specielt ikke efter at jeg hørte Steffen Kretz på P1 give bogen god kritik.

Bogen vil forklare hvilke rammer vores udenrigskorrespondenter arbejder under, og hvilke resultat det så giver på skærmen eller i avisen.

Joris Luyendijk har været mellemøstkorrespondent i fem år, og kan derfor forklare mange af problemstillingerne som journalist med udgangspunkt i konkrete eksempler og oplevelser.

En af de store paradokser er, at det ofte er redaktionerne hjemme i Europa, der ved mest om situationen rundt om i verden. Korrespondenter opgaver bliver så i mange tilfælde, bare er være tilstede for at præsentere denne viden.

Ligeledes beskriver Joris nogle glimrende og til tider tragikomiske eksempler på setups, som bliver lavet af interesseorganisationer, regeringer m.m. for den omrejsende journalistgruppe kommer forbi. Setups som bliver udlagt i medierne som virkeligheden. En virkelighed, der dog ofte kun varer de 10 minutter journalisterne er til stede.

Bogen er virkelig velskrevet, og fanger fra start til slut. Den giver et både overraskende og til tider ret morsomt billede på arbejdet som journalist på fronten.

Joris Luyendijk, Folk som os, Informations Forlag, 2009, 243 sider.