Erik Koskela har en mangeårig interesse for Tysklands historie, og han kan sit stof. Det mærker man tydeligt i hans roman ”Tro, håb og had”, der udspiller sig i de dramatiske år fra 1918 til 1930. Det er perioden efter Tysklands nederlag i 1. verdenskrig og frem til nye mørke skyer trækker sammen og en ny krig lurer i horisonten.

Sammenhængskraften i det tyske samfund nedbrydes gradvist. Der er kamp mellem konservative kræfter, kommunister, socialister og socialdemokrater. Sidstnævnte har regeringsmagten i en skrøbelig koalition med liberale partier. Der er galopperende inflation, arbejdsløsheden stiger voldsomt og den økonomiske depression skaber grobund for borgerkrigslignende tilstande. Romanens hovedpersoner befinder sig i begivenhedernes centrifuge og oplever de dødsensfarlige kampe på egne kroppe. Vi følger bl.a. en ung, fattig studerende og hans kæreste fra den velstillede overklasse. De klarer sig og nyder livet i hovedstaden Berlin, lige indtil kampene mellem nazister og kommunister rykker for tæt på dem og munder ud i vold og mord.

Forfatterens ambition har været at bruge romanformen til at gøre et langt historisk forløb levende i et virkelighedstro univers. Det lykkes til dels. Koskelas viden om datidens Tyskland giver læseren et detaljeret indblik i en spændende og skelsættende periode. Bogens oplysende og velskrevne appendiks sikrer desuden, at man hurtigt kan danne sig et overblik. Desværre hæmmes romanen af en lidt vel firkantet personkarakteristik og klodset dialog. Dialogen skæmmes bl.a. af udbredt brug af tankeprikker. Man kan mistænke forfatteren for at bruge tankeprikker i et forsøg på at skabe en lidt staccato-agtig stil, der tilfører spænding og dynamik. Men det virker ikke, og de mange prikker bliver et irritationsmoment som her på side 281: ”Det var jo Pauls øjesten … han investerede megen energi … og mange penge … i den samling. Det ville i hvert fald være i hans ånd at bevare den intakt…”

Jeg kan ikke undgå fornemmelsen af, at Erik Koskela er på den forkerte bane, når han vælger fiktionen. Hans viden – og måske også holdninger og analyser – kunne have været afsæt for et medrivende historisk værk i stil med dem, Tom Buk-Swienty har skrevet om Dybbøl.

Erik Koskela, Tro håb had, Muusmann Forlag, 456 sder, 2012.