I et villakvarter i Visby bor tre vennepar, som deler det meste af tilværelsen sammen. De køber ind sammen, løber ture sammen, deres børn leger sammen og de holder middage og fester sammen. Og så har de deres årlige sommertur. De skiftes til at arrangere turen og i år er det filminstruktøren Sam og hans kone Andrea, der har arrangeret en tur til Fårö, hvor de skal deltage i Ingmar Bergman-ugen.

Glade og forventningsfulde tager de af sted på turen – det er et dejligt afbræk fra hverdagen, hvor de kan slappe af, drikke vin og tale sammen om alt. Men som i så mange andre grupper er det hele ikke kun fryd – den ene kone synes, at den anden kone flirter lige lovligt. Og at hendes mand negligerer det, når hun nævner det, gør det bestemt ikke bedre. Men det skal vise sig, at det langt fra bliver den største bekymring på turen. Først forsvinder Sam. Og pludselig kan ingen få fat i en af de andre venner Stina. Stina er på tilkaldevagt og bliver kaldt på arbejde. Tror de. Men da hendes mand Håkan kontakter hendes arbejdsplads, finder han ud af, at hun aldrig er blevet kaldt på arbejde. Og da en lokal fisker på øen så pludselig også meldes savnet, begynder politiet at frygte et mønster.

Politiet går i gang med efterforskningen, men ingen af deres afhøringer fører rigtigt til gennembrud i sagen. Alle i vennegruppen afgiver forklaringer til politiet, men de er meget fåmælte og kan ikke bidrage med noget til opklaringen, selvom de kender hinanden så godt. Politiet begynder at overveje hvor godt de egentlig kender hinanden – og fortæller de alt hvad de ved?

Den dobbelte tavshed er en velkomponeret krimi – den fortæller lige nok til, at man hele tiden fornemmer man er med – men omvendt holdes plottet åbent helt til slut. Den er lettilgængelig og appellerer bredt til alle, der elsker en god krimi fra hinsidans. Og ind i mellem kommer der et par virkelig spændende, nærmest filmiske kapitler, hvor det bliver ret så uhyggeligt og hjertet banker lidt.

Jeg kan dog ikke lade være med at synes, at der er dele af det, jeg har læst før. Historien virker særdeles inspireret af Håkan Nessers ”De ensomme” og jeg kan genkende flere elementer. Har du læst ”De ensomme”, så tror jeg godt, du kan fornemme, hvilken vej vinden blæser i denne bog. Ikke desto mindre er det en rigtig god bog.

Mari Jungstedt, Den dobbelte tavshed, People’sPress, juni 2012, 332 sider.