Forfatteren Katherine Boo er indisk gift og deler i dag sit liv mellem USA og Indien. Hun har tilbragt måneder i slummen i Mumbai med bogens hovedpersoner og det giver os læsere en unikt indblik i livet blandt de fattige, kreative, kærlige, opgivende og sultne mennesker på bunden af Indiens samfund.

Bogen Bag det evigt smukke fremstår som en roman, og undervejs i læsningen ønskede jeg, at det var ren fiktion, men efter sigende er det ikke fiktion og forfatteren har heller ikke pyntet på historierne. Persongalleriet er bygget op omkring en række virkelige mennesker, deres hverdag og liv, drømme og savn klods op af en losseplads meget tæt på lufthavnen i Mumbai. Lige der hvor det nærmest altid er varmt, beskidt og larmende.

Ved den store asfaltbelagte hovedvej i retning mod Mumbais lufthavn Sahar Airport var der på et tidspunkt en stor reklame med teksten “Det evigt smukke”. Og lige bagved betonafskærmningen, hvor reklamen hang, ligger Annawadi – slumbyen hvor bogens hovedpersoner bor. Derfor titlen Bag det evigt smukke.

Vi møder blandt andet teenageren Abdul, der tjener penge ved at samle, sortere og sælge affald. Vi møder den unge pige Manju, som elsker at læse og som drømmer om at undervise når hun bliver stor og hvis frygt er, at hendes mor gifter hende bort. Vi møder deres familier og naboer. Faktisk kan man ikke undgå at møde deres naboer for de små blikskure står så tæt, at boligerne læner sig op af nabohuset for støtte.

På forsiden af den danske udgave af bogen er der et citat af Salman Rusdie, hvor han siger at bogen er skrevet i “et intenst smukt sprog”. Jeg vil give ham ret i, at bogen og hændelserne er intense, og at det indiske sprog har nogle ordsprog og vendinger, som giver meget billedlige beskrivelser, men bogen er ikke ubetinget smukt skrevet. Til tider er teksten noget kluntet, men om det skyldes oversættelsen til dansk er ikke til at vide. Det ændrer dog ikke ved det faktum, at det er en rørende, fængslende og relavant fortælling, som jeg håber så mange som muligt vil læse. En stor tak til forfatteren for at give Asha, Abdul, Manju og alle de andre i Annawadi en stemme, så vi kan blive mindet om at der er steder i verden så ulig vores egen.

Hvis du ikke allerede har anskaffet dig bogen kan du læse med på de første mange sider på forlagets hjemmeside.

Katherine Boo, Bag det evigt smukke, Gad forlag, 300 sider, Oversat af Martin Aitken, 2012.