Dwight D. Eisenhower blev uddannet som officer i USA´s minimale mellemkrigshær og missede, til sin store fortrydelse, deltagelsen i første verdenskrig med få uger.

Som general ledede han D-dags invasionen i Normandiet, udvekslede strategi med Stalin, hjalp De Gaulle til magten i det befriede Frankrig, styrede Tyskland i den svære efterkrigstid og blev en af de første topchefer i NATO.

Som republikansk præsident bekæmpede han den republikanske bevægelse for USA’s isolationisme, støttede den sorte borgerrettighedsbevægelse i syden og arbejdede for at ydmyge og fjerne den kommunist-jægende Joseph McCarthy.

Og på trods af at han selv kom fra en militær baggrund afviste han gang på gang generalernes ønske om at bruge de nye taktiske atomvåben. Først i Korea, hvor han ignorerede den øverstkommanderendes ønske om en fortsat krig og i stedet landede en fred med Kina og Nordkorea og derefter ved Taiwan, hvor Chiang Kai-shek prøvede at trække USA ind i konflikten mellem ham og Kina.

Da franskmændene rodede sig ud i problemer i Indokina afviste han igen både brugen af atomvåben og at indsætte amerikanske soldater i det senere Vietnam. Og da Frankrig og England i samarbejde med Israel prøvede at erobre Suez-kanalen fra Egypten stod han på Egyptens side og ved trusler om boykot af Israel og en underminering af det engelske pund fik han presset parterne til forhandlingsbordet og ud af det selvstændige Egypten.

I sin sidste tale som præsident advarede han mod farerne ved at lade det militærindustrielle kompleks blive den bærende del af USA og bekymrede sig privat om hvad generalerne kunne rode en svagere præsident ud i. Alligevel begik han selv fejl, som da han støttede Shahens kup i Iran, kuppet mod den demokratiske valgte regering i Guatamala eller lod U-2 flyvninger fortsætte så længe at en nedrustningsaftale med Rusland blev taget af forhandlingsbordet.

Alt det – og mere til – er med i Jean Edward Smiths nye biografi om en af efterkrigstidens store amerikanske præsidenter, som måske er mindre kendt i offentligheden i dag hvor efterfølgerende Kennedy nyder en større popularitet.

For mig var det i hvert fald nysgerrigheden efter at kende mere til den rige og fredelige periode som USA oplevede fra anden verdenskrigs slutning og frem til Vietnam-krigen. Perioden som på mange måder er personificeret ved Dwight D. Eisenhower. Og her skuffer Eisenhover in war and peace ikke og vil være spændende læsning for selv USA-kendere med et hul i historien fra 1945 til 1961. Desuden får du en fin og ekstremt vel-researchet gennemgang af Eisenhowers tidligere militære karriere og hans indsats under anden verdenskrig.

Jean Edward Smith, Eisenhower in war and peace, Random House, Februar 2012, 765 sider.