Katherine Pancol: Krokodillens gule øjne
Katherine Pancol er for tiden Frankrigs bedst sælgende kvindelige forfatter og alene i Frankrig har hendes bog Krokodillens gule øjne solgt i 1.5 millioner eksemplarer. Bogen er solgt til udgivelse i 24 lande og den danske udgave er netop kommet i handlen.
Derfor havde jeg også ret høje forventninger til Krokodilles gule øjne. Bogen kaldte på mig fra stakken af anmeldereksemplarer med sin farvestrålende og lettere mystiske forside. Bogen fylder i alt 643 sider og det er der i sig selv såmænd ikke noget galt i. Er en bog god slipper man den helst ikke. Men det er ikke så læsevenligt, når de 643 sider kun er delt op i fem dele uden opdeling af kapitler og dermed uden naturlige læsestop.
Bogen foregår i Paris og hovedhistorien handler om to søstre. Josephine, en grå og anonym forsker, hvis mand forlader hende og deres to fælles døtre. Og Iris den smukke, rige og overfladiske søster, der bliver forsørget af sin mand og bruger sin tid på at shoppe designervarer. Til en fest går det op for hende at hun ikke har noget interessant at bidrage med i samtalen og finder på en løgn om at hun er ved at skrive på en roman, der foregår i 1200 – tallet. Men løgnen forfølger hende – et forlag er meget interesseret. Hun nægter at indrømme sin fejl og lokker sin søster med på en løsning. Josephine skal skrive bogen i Iris navn. Iris er ikke interesseret i pengene, men i opmærksomheden og berømmelsen. Men selvom man har en aftale, er det ikke helt problemfrit.
Bogen bærer mere præg af forudsigelighed end af overraskelser og bliver desværre for detaljeret og for langtrukken. Jeg kunne for eksempel godt have undværet siderne, hvor vi læser med i Josephines bog. Også selvom Josephine netop udvikler sig i takt med at hun former sin karakter og skriver på sin bog.
Kort fortalt er det en roman om den gode søster, der udvikler sig i løbet af bogen og får det bedre med sig selv og sine omgivelser og som oplever fortjent succes. Og så er der den onde søster, som er nedladende og arrogant, og som ikke udvikler sig eller ændrer adfærd undervejs, men tværtimod bliver gradvist mere bitter og ubehagelig. Den gode vinder og den onde taber.
Men selvom jeg ikke er ovenud begejstret er der tydeligvis mange andre læsere der er. Derfor udkommer Skildpaddens langsomme vals på dansk senere i år og Egernene i Central Park er triste om mandagen på dansk i 2013, da de viser ige så imponerende salgstal som Krokodilles gule øjne.
Katherine Pancol, Krokodillens gule øjne, Forlaget Bazar, Maj 2012, Oversat af Rikke Mai Pohl fra fransk, 643 sider.
Hej Jane!
Jeg vil godt give dig ret i, at historien er relativt forudsigelig, og jeg kunne også godt have undværet nogle af de passager, der handler om den bog, Joséphine er ved at skrive.
Men jeg synes ikke, det gør så meget. Jeg synes, Pancols måde at beskrive sine karikerede personer på og især relationerne mellem dem er eminent, ikke mindst fordi vi bliver draget ind i de forskellige karakterers tankeverdener på skift.
Det er måske det, der er bogens styrke mere end selve historiens forløb.
Som mor må jeg også sige, at der var scener, der gik i hjertekulen på mig.
Jeg blev i hvert fald knyttet nok til bogens karakterer til at jeg gerne vil vide, hvordan historien fortsætter.