Baldacci er en produktiv herre med 23 romaner bag sig. 16 af disse har i kortere eller længere perioder ligget nr. 1 på New York Times bestsellerliste, og alt i alt har han på verdensplan solgt over 110 millioner bøger.

Forfatteren skriver hårdt og kontant, handlingen er actionpræget, og der er masser af spændende sekvenser. Politiske intriger og magtspil går igen i mange af hans værker. Det gælder også ”Forræderne”, der i en tempofyldt stil fortæller om svindleren Annabelle Conroy, der har snydt en magtfuld og sadistisk gangster og kasinoejer for 40 millioner dollars. Bedraget er hævn over, at han myrdede hendes mor. Gangsteren er besat af at få fat i og myrde bedrageren, men heldigvis har Annabelle modige venner, anført af ex-elitesoldaten Oliver Stone. Ham kender vi fra andre af Baldaccis bøger. Han og vennerne har udført meget lyssky sager for den amerikanske regering, men nu er de selv kommet på dødslisten.

En professionel dræber likviderer én efter én Stones gamle kolleger, og det varer ikke længe før, beskytterne må tage flugten. Fortidens spøgelser er i hælene på Oliver Stone, og det er næsten umuligt at gennemskue, hvem der er fjende, og hvem der er ven.

”Forræderne” har mange af de elementer, der karakteriserer en rigtig thriller – mord, dramatik, forræderi, helte, skurke og storpolitik. Men det kan også mærkes, at der bagved ligger en skabelon, som kendetegner genren, og måske bliver lidt vel styrende. Man er aldrig rigtig i tvivl om, at de gode vil vinde. Heltene er næsten lige så uovervindelige som James Bond, når han er allermest under pres. Og det slår ikke fejl, der findes ikke én eneste sympatisk og dygtig politiker i Washington. Det er et helt fast træk i denne type thriller, at drengene i marken klarer skærene, mens skrivebordsgeneralerne og politikerne er født med sølvske i munden, de er mere eller mindre korrumperede, og når det er værst, livsfarlige.

David Baldacci, ”Forræderne”, Forlaget Radius, 383 sider, Oversat af Ursula Olander, 2012.