Dette er i virkeligheden en dybt ubehagelig bog at læse – men også en bog, som jeg lynlæste på to dage. 14-årige Pernille tog sankt hans aften 2006 livet af sig selv ved at hænge sig i hjemmet i Galten uden for Århus. Eller gjorde hun?

Det er spørgsmålet, som journalist Ellen Stampe forsøger at finde et svar på i bogen. Bogens omdrejningspunkt er Pernilles bomstædige mor, der nægter at tro på, at hendes glade datter har hængt sig selv med et lagen på trappen. Hun bliver ved og ved med at rende politiet, retsmedicinerne og statsadvokaten på dørene for at få svar på den bunke af spørgsmål, som bare vokser og vokser i takt med at moderen dykker ned i hvad der egentlig skete den sommeraften. Med hjælp fra en hel håndfuld synske kvinder i ind- og udland samt en amerikansk retsmediciner og flere pensionerede politifolk og læger lykkes det moderen til sidst at komme frem til, at Pernille blev myrdet. Bogen slutter underligt uforløst med at moderen får vished om hvem morderen er og hvad der er sket, men gør ikke noget ved det. Efter mere end tre års kamp mod politiet, der stædigt holder fast i at selvmord ved hængning var dødsårsagen, har hun opgivet at få retfærdigheden til at ske fyldest.

Undervejs skiftede jeg frem og tilbage mellem at afvise moderens teori om et drab og til at være hundrede procent overbevist om, at det var det, der skete. På sidste side sad jeg tilbage med fornemmelsen af, at sandsynligheden for at Pernille havde hængt sig var meget lille. Et eller andet mystisk er der i hvert fald ved det. Især vurderingerne fra uafhængige retsmedicinere gør indtryk. De fastslår, at den måde Pernille hang på, ikke ville kunne kvæle hende.

De synskes udsagn og de mange billeder af Pernille i både live og i død tilstand gør bogen til en ganske spooky omgang. Men en omgang, som det er værd at kæmpe sig igennem. For det virker altså en anelse mystisk. Det må man medgive moderen. Men bogen har ligget med bagsiden op af i vindueskarmen. For det er dælme for spooky at se Pernille stirre på en fra forsiden.

Bogen er et partsindlæg, der fremlægger hvordan moderen ser på sagen, og hvad moderen tror der skete. Og hvad moderen tænker om politiet og retsmedicinernes arbejde. Ellen Stampe har skrevet om mysteriet gennem flere år på Nyhedsavisen, og bogen er en form for opsummering af det forløb. Stampe var også medforfatter på bogen “Tilst-sagen”, der handler om de mystiske omstændigheder, da to mænd i stjålne biler blev skudt og dræbt af politiet i Århus-forstaden Tilst. Hvor Tilst-sagen har svært ved at løfte bevisbyrden for sine påstande om den store politi-sammensværgelse, så er denne histories påstande mere troværdige og moderen virker ikke bare som en desperat mor, der ikke vil se sandheden i øjnene, men som en moder, der har noget at have sin mistanke i.

Ellen Stampe: Mysteriet om Pernille. People’s Press, 2010. 316 sider.