Birthe Lauritsen: Aslak i troldkvindens borg
Aslak er ikke som de andre drenge. Han vil hellere ud og se på ulve i mosen end at lege med våben. De andre i landsbyen er bange for mosen. Ifølge historierne bor troldkvinden – dyndkongens datter i mosen og hun hiver alle ned, der færdes i mosen, så de kan blive hendes tjenere. Aslak er mere nysgerrig end bange, men da han finder tre mystiske guldringe, må han fortælle pigen Freydis om sine mærkelige drømme om guldringene.
Freydis og Aslak går sammen ind i mosen, hvor to dværge fører dem til troldkvindens borg. De to dværge er i virkeligheden troldkvindens tigere, de tigere der hjemsøgte Aslaks drømme. Troldkvinden har tilladt børnene at komme ind, da de skal udføre tre prøver. Hvis børnene klarer de tre prøver vil Odin – gudernes konge- gøre troldkvinden til menneske, i stedet for en ensom halvgud. Hvad prøverne går ud på skal ikke afsløres her, men jeg kan dog sige, at det drejer sig om 3 vigtige elementer fra den nordiske mytologi.
Bogen består overvejende af beskrivelser af vikingetidens levevis, klæder, smykker og sagn og man fornemmer, at forfatteren ved meget og gerne vil formidle det videre. Birthe Lauritsen er erfaren skribent og har skrevet en del bøger til brug i undervisningen i udskolingen. At undgå for mange beskrivelser er netop den store udfordring ved at formidle fortiden på spændende vis i romanform. Hvis man skal videregive viden, så skal det have en funktion i historien. Man må ikke bare fylde på for at give så mange faktuelle historiske oplysninger som muligt.
Heldigvis har en del af oplysningerne en funktion i historien, når vi skal forstå hvorfor børnene Freydis og Aslak skal udføre de forskellige prøver. Men alt for mange oplysninger bliver ikke brugt og kunne med fordel være skåret fra. Yderligere burde Birthe Lauritsen have afstået fra at bygge videre på gamle sagn, indføre tigere som fabeldyr i Danmarks vikingetid og bruge moderne bynavne. Hvis man vil lave en bog hvor information om fortiden er vigtig, nytter det ikke noget at fordreje den så meget, at den utrænede læser får en forkert opfattelse af tiden. Forfatteren burde have trukket en streg i sandet og enten skrevet en fantasy roman med fokus på eventyr og action eller have skrevet en bog til historieundervisning, der var historisk korrekt. Bogens pletskud er den smukke forside udført af Esben Hanefeldt Kristensen – maleren der har illustreret Vagn Lundbyes Det Nordiske Testamente.
Birthe Lauritsen, Aslak i troldkvindens borg, Puellas Forlag, 153 sider, 2011.