Det er første gang, Matti Rönkä udgives på dansk, og forlaget Turbine fortjener anerkendelse for initiativet. Rönkä er en af stjernerne på den finske kriminallitteraturs scene, og han er hædret med flere priser. Efter at have læst Grænsegængeren må man sige, at det er forståeligt.

Hovedpersonen, privatdetektiven Viktor Gornostajev, er flyttet tilbage til Finland efter Sovjetunionens sammenbrud. Han er tidligere soldat og nu forretningsmand med gode forbindelser til tvivlsomme personer i den kriminelle underverden. Han lever af at udføre småopgaver for dem, eksempelvis lidt smugling, og han sørger for diverse tilladelser til landsmænd, der gerne vil tilbage til Finland efter at have boet i Sovjetunionen. Politiet hjælper han også gerne med diverse oplysninger.

En dag får han dog en opgave ud over det sædvanlige, da en stilfærdig antikvarboghandler henvender sig til ham. Hans noget yngre kone er sporløst forsvundet. Viktor graver sig ned i sagen, afprøver sine forbindelser inden for de kriminelle kredse og hos politiet, men alle spor ender blindt. Man kommer undervejs i tvivl om den forsvundne kvinde dukker op, og man få svar på hendes forsvinding. Efterhånden som ligene pludselig begynder at hobe sig op, får man en fornemmelse af, hvor det bærer hen. Men det ved man heldigvis ikke, for bogens afslutning rummer en gedigen overraskelse.

Rönkäs fortælling skrider ganske stille frem. Der er ikke smurt på med unødvendige effekter, og karaktererne fremstår troværdige. Mod bogens slutning stiger spændingen og intensiteten, og de sidste 50 sider er man nødt til at sluge i en ruf for at få svar på de mange uafklarede spørgsmål. Grænsegængeren og Matti Rönkä er rigtig gode bekendtskaber, og jeg vil krydse fingre for, at flere romaner med Viktor Gornostajev udkommer på dansk.

Matti Rönkä, Grænsegængeren, Turbine 2011, 227 sider, Oversat af Birgita Bonde Hansen