Er sandheden objektiv? Som regel, men ikke altid. Kender du det, at du har været i en situation, og du taler med en, der også var der, om den situation, og I så opfattede det, der skete helt forskelligt? Eller du hører folk fortælle om noget, du også kender til, og så tænker, at det slet ikke var sådan det var?

Nogen gange er det så simpelt, at vi ikke er opmærksomme på de samme ting og derfor ikke ser de samme ting ske. Andre gange kan det være fordi, at vi tolker det, vi ser helt forskelligt og nogen gange er det slet og ret fordi, der lyves eller fortælles variationer over samme sag. Det er over dette tema, at denne er bog er skrevet, og det er ret interessant. Set up’et med flere synsvinkler er set før, men det fungerer det ikke mindre godt af.

Vi følger fire unge venner, der ofte er sammen, og vi hører om deres arbejdsliv, privatliv og oplevelser, og det gør vi via dem alle fire. Og det kommer der fire meget forskellige historier ud af. Både når det kommer til hvad der siges, hvad der gøres og hvad der rent faktisk skete. I hver situation hvor de fire venner er sammen får vi korte uddrag af hver persons virkelighed og det gør, at man som læser bliver meget opmærksom på, hvor forskelligt de oplever virkeligheden, da synsvinklen skifter ofte.

Bogen finder sted i sommeren 2007 og den del af bogen, der er ren fiktion, kombineres med virkelige begivenheder og virkelige personer fra den sommer, herunder primært Michael Rasmussen og hans livs krise, da han bliver smidt ud af Tour de France i 2007. Der er således også brudstykker af hans virkelighed og af udvalgte journalisters virkelighed af, hvad der skete den sommer i 2007, da Michael Rasmussen røg ud af Tour’en. De opdigtede venner følger selvfølgelig intenst med i Tour de France, hvilket binder bogen rigtig godt sammen.

Det er en anderledes bog, som gled nemt ned, men som også kedede mig på tidspunkter. Ideen er virkelig god, Carsten Folke Møller skriver godt og jeg er vild med blandingen af fakta og fiktion. Men det er desværre nogle lidt kedelige historier, han har valgt i fiktionsdelen, og den del kunne med fordel have haft et indhold med noget mere substans, der endnu bedre ville understøtte temaet omkring din sandhed, min sandhed og ja, sandheden. Han har valgt fire unge mennesker og det eneste der foregår på de knap 350 sider er druk, hor, gå i byen, bagtale, shoppe mv. i en grad, at det nærmer sig en kønsneutral udgave af chick lit genren, som jo sjældent handler om ret meget. (Eller det mon bare min virkelighed?) Åbne kort er god til en dag i solen, hvor du ikke har brug for store litterære oplevelser, men hvor du bare gerne vil underholdes. For underholdt det er jeg.

Carsten Folke Møller, Åbne kort. Ja, I kan stole på mig, Forlaget Lurifaks, 3. august 2011, 347 sider.