// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Håkan Nesser: De ensomme
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Krimi

Håkan Nesser: De ensomme

Skrevet af den 12. maj 2011 – 07:28Ingen kommentarer

De ensomme er fjerde bind i serien om vicekriminalkommissær Gunnar Barbarotti og hans makker Eva Backman og den skuffer bestemt ikke. Lynhurtigt er man tilbage i Håkan Nessers velskrevne univers, hurtigt er man godt tilpas og har bare lyst til at vende side efter side.

Han formår at bevare stilen fra de andre bøger på trods af, at der er tale om fire meget forskellige historier. I mange andre krimiføljetoner kan historierne godt blive lidt trivielle, men her er der tale om fire forskellige opsætninger, universer og persongallerier og det er en fornøjelse. Man kan derfor også sagtens læse denne her bog, selvom man ikke har læst de forrige i serien.

Germund Groth findes død for foden af en skrænt, præcis samme sted som hans daværende kæreste Maria faldt ned ved en ulykke for 35 år siden. Marias død blev dengang, efter en længere efterforskning, betegnet som en ulykke, men spørgsmålene begynder at dukke op igen, da Germund findes præcis samme sted. Var der i virkeligheden tale om en ulykke, og hvordan griber man en 35 år gammel sag an?

Disse spørgsmål fører os tilbage til en gruppe unge studerende i 1969, en rejse rundt i det gamle Østeuropa og en opfølgning på, hvor de befinder sig i dag. Mon det skal lykkes at få folk til at tale efter 35 år? Og hvad skete der egentlig mellem denne gruppe unge mennesker der for 35 år siden? Spændende!

Håkan Nesser, De ensomme, Modtryk, marts 2011, 495 sider.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.