I den lille svenske by Haparanda tæt på den finske grænse findes en ulv død. Det gruopvækkende er dog, at da ulven obduceres, findes der menneskerester i dens mavesæk. Det sætter det lille samfund på den anden ende, og politibetjent Hannah Wester og resten af Haparandas politienhed går i gang med at efterforske en sag, vis lige de aldrig har oplevet før.

Pludselig er den lille by, hvor der selvfølgelig foregår lyssky forretninger med stoffer og andet småkriminalitet, omdrejningspunkt for en narkohandel, der er gået skævt og en stor mængde makabre mord. Handlen, der er gået skævt, har tråde, som strækker sig til en ublu organisation i Sankt Petersborg, og den ellers rolige by oplever at få besøg af en kold og ubehagelig kvindelig lejemorder, som er sat på sagen; at finde en stor sum penge og narko. Næsten fra den ene dag til den anden bliver mord, død og ødelæggelse hverdag i den lille by. Så hvem skjuler hvad for hvem? Hvem har taget pengene? Hvem har taget narkoen? Og kan man overhovedet stole på nogen, for hvem fortæller sandheden?

Ulvesommer er en veldrejet krimi, hvor siderne næsten vender sig selv. Vi følger politibetjenten Hannah, som er gået i overgangsalderen, har udfordringer på hjemmefronten og en tung bagage. Vi kommer tæt på de skæve og udsatte skæbner, som byen også rummer, de som hænger i med neglene for at få en hverdag til at hænge sammen, og som let bliver tiltrukket af muligheden for at tjene lidt hurtige penge.

Samtidig har forfatteren valgt at lade selve byen Harparanda have en stemme i bogen, og det gør sig rigtig godt. Vi får denne tredje stemme, som ser ting, andre ikke ser, og som tolker ting ind i sin egen lange levetid som by. ”Det regner, da hun langsomt vågner igen. Hun forventer en dag med meget snak, mange spørgsmål og megen ængstelse. Mange vil trodse regnen og stille sig op bag afspærringen foran det sønderrevne hotel og sige, at de føler sig utrygge og overvejer at flytte. Men ingen vil gøre det. I det mindste ikke af den grund. Hun har oplevet det før.”

Jeg var virkelig godt underholdt, og jeg har allerede grebet Høstbørn, som er anden selvstændige bog i Hans Rosenfeldts krimiserie om Hanna Wester og Haparanda. Høstbørn er netop udkommet, og jeg tør godt vove mig til Haparanda, selvom det igen tegner til at blive et mørkt og voldsomt møde.

Hans Rosenfeldt, Ulvesommer, oversat af Helena Brennum, Hr. Ferdinand, 2025, 455 sider.