Måske mine forventninger var for høje. For Frank Jensens “Den russiske kodemand” var virkelig god. Og det her er måske egentlig hæderligt. Men jeg havde ærlig talt forventet mere. For Frank Jensens tidligere romaner er noget af det bedre på den danske spændingsscene.

I “Den dansende spion” står det allerede på de første sider klart hvem, der er skurken og hvad han har gjort. Og så handler det ellers blot om at jagte vedkommende. Og det bliver en anelse kedeligt og aldrig rigtig spændende. Også selvom det krydres med skæg og blå briller samt en engelsk parallelhistorie og en dansk-svensk politi-romance.

Det fungerer godt at scenen er sat i 1965 og ikke i nutid. Det tilfører en ekstra dimension, fordi man får et spændende tidsbillede. Sandsynligvis inspireret af Frank Jensens egen karriere som politimand.

For den store styrke ved Frank Jensens forfatterskab er, at han i høj grad ved hvad han skriver om. Det gør han selvfølgelig også i “Den dansende spion”. Så det er selvfølgelig ikke nogen helt ueffen spionhistorie. Og det er interessant at tænke på, at den er inspireret af virkelige hændelser.

Jeg kan selvfølgelig anbefale at man læser bogen. Men læs eventuelt en eller flere af Frank Jensens andre bøger først.

Frank Jensen: Den dansende spion. People’s, 2025.